Anno Domini

 

Anno Domini.
Roman af Erwin Neutzsky-Wulff
Vintens Forlag (Autor-serien)
189 sider, 46,00 kr.


Min første tanke, da jeg lukkede bogen, var "Det var som satan! Det var jo et digterværk!" Men det er ikke hele sandheden; ved nærmere eftertanke (samt et blik på mit notespapir) meldte alle indvendingerne sig. Jeg må hellere se at komme igang med den anmeldelse, og for nu at begynde med det, jeg hele tiden havde bestemt mig til:

Der skal mod til, i det ellers ret så lavloftede Danmark, at skrive en bog som Anno Domini! En filosofisk roman! Om Gud og Satan, fødsel og død, kærlighed og fortabelse! Jeg tror nok, science-fiction i dag er den eneste genre, hvor sådan noget kan lade sig gøre, uden at læseren straks kikker op i loftet og begynder at snakke om noget andet (som f.eks. handlingen). Vi er ligesom mere vant til de store ord og armbevægelser, end den almindelige romanlæser.

Anno Domini er en SF-bog: En mand fra Jorden lander på en fremmed planet, støder på indfødte, lærer deres sprog ... Vi får ordene serveret lidt efter lidt, meget realistisk, efterhånden som han lærer dem, og i hele første halvdel er samtlige replikker på "dåtholsk", så læseren bliver altså også nød til at lære det! Neutzsky-Wulff har sørme siddet og konstrueret et helt sprog - med køn, kasus, tal og verbalbøjninger!

Og lidt senere har han også fundet på et skriftsprog! - I starten var jeg energisk nok til at føre en alfabetisk ordliste, men så kom der vistnok kludder i det, og til sidst opgav jeg, og nøjedes med at gætte mig til, hvad det betød. I sidste halvdel er replikkerne på alm. dansk. Hovedpersonen kommer nu ud for alle slags farer og strabadser - (dagbog og kuglepen overlever både vand og ild samt div. hospitalsindlæggelser) - og slutningen skal jeg lade være med at røbe, af hensyn til dem der foretrækker at læse bogen som ren science-fiction.

Men det ville ikke være Neutzsky-Wulff, hvis det bare var science-fiction. Det er symbolsk. Landingen på planeten er beskrevet, så selv anmeldere kan fatte, at det er en fødsel. Året, der følger, er så naturligvis et liv: hans liv, eller menneskehedens, eller civilisationens ... planeten må være Jorden, eller ... ja, der er slet ikke grænser for, hvad man kan få det altsammen til at symbolisere, når man først kommer igang. Og det er i mine øjne en svaghed. Man kan ikke skrive en bog, der handler om alting - på én gang, ikke desto mindre er det altså det, der giver luft under vingerne, da handlingen til slut svinger sig helt op i de højder, hvor mindre garvede læsere begynder at snakke om noget andet.

Jeg har set den som et evangelium, om at have magt - eller kærlighed. Neutzsky-Wulff synes at hylde en tro, der minder om brahmaisternes "jeg er Brahma - Brahma er mig". Troen på en slags al-sjæl, der er både skaber og nedbryder, både synder, og Gud, og os.

Men bogen kan som sagt læses på mange måder. Religiøs, politisk ... Det er op til læseren.

Merete Kruuse.