Særpræget science fiction

 

Tankevækkende og god dansk fremtids-roman

Erwin Neutzsky-Wulff: Anno Domini. (Vinten, 189 sider, kr. 46,00

DEN UNGE Erwin Neutzsky-Wulff gjorde sig i 1972 fordelagtigt bemærket med sin debutbog, Adam Harts Opdagelser, der er en spændende blanding af fantasi- og detektivnoveller. Ingen kunne dog forudse, at hans opus to, Anno Domini, skulle blive den mest særprægede og måske den bedste science-fiction-roman, der er skrevet på dansk, men samtidig er det den vanskeligst tilgængelige, for forfatteren har så meget på hjertet med denne bog, at det næsten svimler for læseren.

Temaet bunder i en stærk 'religiøsitet', der skelner skarpt imellem godt og ondt i denne og en anden, sælsom verden, som dog forekommer os mærkeligt bekendt.

HOVEDPERSONEN ER kosmologen Peter Jenssen fra New Copenhagen, der i dagbogsform skildrer sit ophold på planeten Dudolø, hvortil han, lige så mangelfuldt udstyret som Robinson Crusoe på den øde ø, ankommer efter en rejse på 42 lysår i nedfrossen tilstand i rumskibet: Revolution-B 1098. Jenssen fortæller om denne klode og dens beboere, som, alt efter naturens betingelser, befinder sig på forskellige udviklingstrin, der i en nøddeskal viser den, mennesket har gennemgået, og peger på et langt stykke ud i fremtiden.

Efter en møjsommelig ørkenvandring træffer han først en stamme af uhyggeligt uciviliserede folk, med et adfærdsmønster, som kan tænkes at være lig med neandertalernes: 'Efter at jægerne er vendt tilbage til bopladsen festes der' og 'tilbage på jorden lå en sylte af brækkede spydspidser, flængede huder, blod, indvolde, rødmende sten (børnenes legetøj), kvindemælk og sperma og glinsede i solen som et eller andet protoplasmisk urhav'.

FØR VI kan følge med i Peter Jenssens videre hændelser, må vi lære et nyt alfabet og de væsentligste gloser af Dudolø-boernes sprog - hvad der kan forekomme overflødigt, men giver handlingen et ekstra skær af sandsynlighed, så vi er rustede til det næste møde, som er med et rige, der er velfærdsstaten i renkultur.

Mens kosmonauten opholder sig blandt dene race, indtræffer ragnarok, som 'en protest mod den fuldkomne retfærdighed', og efter Guds og Satans gigantiske kamp om sjælene i deres hvide og sorte himmelskibe, begiver jordboen sig atter mod sin egen planet, ledsaget af kvinden Thutaka og videnskabsmanden Dothue, som håber på at få et professorat på Jorden - men der er gået 4000 år siden Peter Jenssen forlod den -

TAGE LA COUR