Bagsiden

 

ADAM HARTS OPDAGELSER er mange og skræmmende.
Her er de fem første:

SÅ SKAL HAN FLY FRA JER

Dybt, dybt, dybt huggede jeg spadens æg i hans velværdigheds biskoppelige isse. "Hvor der er hjerterum, er der husrum", skreg jeg muntert og skubbede ham ned i hullet. Med overmenneskelig styrke, for overmenneskelig følte jeg mig i hint øjeblik, skubbede jeg stenen på plads, den faldt med et appetitivækkende smask på biskoppens korpus. Jeg rensede spaden og dækkede stenen med jord, jeg glattede den og reparerede taget. Ved midnat hang jeg endnu på tagryggen og sang som en lærke.

DESUDEN LIVETS TRÆ

To mænd greb atter pigen, førte hende hen til kanten og kastede hende ud. Hertil var alt normalt. Misforstå mig ikke: Det var grusomt, umenneskeligt, men dog ikke desto mindre inden for det menneskelige erfaringsområde. Herfra var alt vanvid. For de to mænd sprang selv efter. Derpå bødlen. Langsomt nærmede alle tilstedeværende mænd sig kanten, men ingen standsede, når de nåede den. Til sidst var ikke en eneste levende, indfødt mand i syne. Deres hustruer næppe vendte hovedet. Så rejste også de sig. En efter en stillede de sig på afgrundens rand, tog deres børn i hånden og sprang ud. Mødre hævede deres spæde og lod dem dumpe.

MINDTRAVEL INC.

Et stålspyd, et strålespyd, en bloddråbe, der forflygtiges i vand, jeg er dråben, den brister, jeg er blodet, jeg er mørket, det følende, tænkende mørke, genstanden i mørket, der behersker mørket, jeg genfødes som en af mørket. Jeg ligger på gulvet i den lange gang. Mine venner hjælper mig op. "Nålen ter sig helt fjollet nu. Vi er snart helt inde", siger Emil, "Denne vej - lige i plet!" I plet? Centrum? Hvad vil vi finde i centrum? Nej, jeg ved det jo. Jeg hører det jo.

SKØNHEDEN OG UHYRET

Jeg stirrede på min vært. Var det en pistol, han gemte i de foldede hænder. Nej, der var ingenting. Ingenting syntes at ske. Så faldt en moderisk lussing tungt fra Beyners vældige næve, og med en udspringers elegance gled hans angriber ud over det brede gelænder, drejede i luften, hans udtryksløse ansigt forsvandt bag den klodsese krop, vendte tilbage, og han faldt med en blød lyd på marmoret nedenfor.

ADAM HART, N. H. F.

Jeg så Deres annonce i torsdags. Men først i nat indtraf den begivenhed, der fik mig til at forstå, at jeg behøver hjælp. Og ikke psykiatrisk hjælp, vel at mærke! Der er noget i den celle. Et stort dyr, jeg kan lige se en stump af dets overside. Den ligner en stor, hvid, opblæst ballon. Og den trækker vejret på den mest afskyelige måde! Hullet er hørt op med at udvide sig. Men det vil udvide sig igen. Det vil blive stort - nok. DYRET! Åh, min Gud...

HVIS DE ER BANGE FOR AT BLIVE SINDSYG, SKAL DE IKKE LÆSE ADAM HART!!!

multivers