Fryd-skræk - og sikker stilsans

 

Af LISBETH HERTEL

Erwin Neutzsky-Wulff: Adam Harts opdagelser, 218 s. ill. 36,00. Multivers.

DEN 24-ÅRIGE filosofistuderende Erwin Neutzsky-Wulff er - endnu - et ukendt navn i den danske litteratur, men meget tyder på at man skal bide mærke i det. Han har tidligere skrevet essays, digte og en roman, og her med »Adam Harts opdagelser« har han lavet hvad man er fristet til at kalde en helt original genre. Den er en forbløffende blanding af »gotisk roman«, af spøgelseshistorier, af studenterroman, af psykologi, af samfundssatire, af science fiction, af kriminalhistorier, af forrige århundredes guvernanteromaner og rejseneskrivelser og af en hel masse mere som tilsammen udgør en meget særpræget, men også meget vellykket cocktail der helt er Neutzsky-Wulffs egen.

»Adam Harts opdagelser« består af fem selvstændige kapitler eller noveller i dagbogsform med to gennemgående personer Adam Hart og Victor Janis. De to venner - to unge studrende - går fra den ene mystiske og foruroligende oplevelse til den anden, geografisk spredt fra Københavns indre by via en forladt præstegård i England til Brasiliens regnskove, tidsmæssigt dækkede fortid-nutid-fremtid og sjæleligt lystigt smuttede ud og ind af menneskers såvel som ulegemliges identiter. Deres oplevelser har som regel udgangspunkt i at »løse en gåde« eller »opklare et mysterium«, hvorefter denne opklaring udvikler sig på sælsom og ofte oversanselig vis.

FORFATTEREN leger suverænt dygtigt med sin stilsans: han kan beskrive sin sjæls elskede som en af Disraelis romaner. Han kan lade sine personer tale engelsk side op og side ned uden det virker søgt. Han kan kombinere det fantastiske med det poetiske ligeså overrumplende som Boris Vian. Han kan opløse en bogstav-og-talkode præcis så preciøst og spejderagtigt som en af de svagere Sherlock Holmes-historier.

Det mærkelige og fine ved det er at det ikke virker som ekvilibrisme, some en måde at vise hvor mange bolde han kan holde i luften på én gang. Det virker i al sin forvirrende sammenbragthed som om Neutzsky-Wulff har et ægte og varmt forhold til det han leger med. Man må kende de gotiske romaner med »The Castle of Otranto« fra 1765 til »Frankenstein« i 1818 og holde af dem for at kunne lave en virkelig campet pastiche. Det samme gælder naturligvis de andre stilarter.

Hvilket altsammen gør Neutzsky-Wulff ret speciel blandt unge mennesker generelt, blandt unge forfattere i særdeleshed: han tror ikke det er hans egen generation der har opfundet alt det der er noget ved. Han erkender forudsætningerne og traditionerne, han holder ligefrem af dem og han bruger dem til noget.

»ADAM HARTS OPDAGELSER« er fantastisk lækkert layoutet af Palle Toft. Opsætningen af teksten (i skrivemaskineskrift) og de meget underlige og velvalgte fotografier i en brunlig tone understreger teksten og danner kunstnerisk helhed med den. Her er noget at kigge på for Foreningen for Boghandelværks tilrettelæggere. Og så kommer det fra et nyt alternativforlag, Multivers i København. Der fik de den!

Der er meget spændende passager i alle novellerne, men nogle af dem er bedre ført igennem i deres helhed end andre. I de bedste - f.eks. »Desuden livets træ« og »Mindtravel Inc.«- lykkes det Neutzsky-Wulff at formidle en solid uhygge og uro til læseren. Hvad de to venner oplever er så besynderligt og på samme tid så drømmeagtigt ligetil at læseren virkelig forvirres. Det er den rene fryd-skræk hvor alt er mærkeligt, men i grunden ikke mere usandsyneligt end f.eks. røngtenstråler.

Det er en forbavsende bog som man læser sig mere og mere glad i, og det mest begavede jeg har set komme fra den nyromantiske dyrkelse af det irrationelle og metafysiske.