Elsa Gress: Den bog er nazistisk - Forfatteren: De mangler ømhed

 

Elsa Gress anmeldelse 26.6. af Erwin Neutzsky-Wulffs bog »Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer« blev 3.7. imødegået af forlæggeren, Henrik Borberg, under Rent ud sagt. Her svarer Elsa Gress - og desuden har vi et samtidig indgået brev fra forfatteren.

Henrik Borberg vil forståeligt nok gerne have solgt Erwin Neutzsky Wulffs pubertetsopus, og har til den ende offentlig bekendt sine synder i Ekstra Bladet samt anmeldt min anmeldelse hersteds. Dertil skal gives den ene indrømmelse (og det er ikke fra min side), at titlen blev sammenrodet med teksten ved sætningen. Der skulle stå »Dialog etc.« (intet mindre!) osv.

Det kan på ingen måde være afgørende for bedømmelsen af dette makværk, der ganske rigtigt er ledt, men ikke provokerende. For dertil hører viden (som ikke er det samme som ufordøjede gylp af popfascisme fra de sidste årtier) og desuden igangsættende vid.

Det findes ikke i denne bog, hvis nazistiske karakter aldeles ikke ligger i noget deri fremsat program, men i selve den hæslige forpagt for det (fysiske) svage og fladpandende kult af det (fysiske) stærke, der gennemsyrer bogen. De sølle »sataniske ritualer« og anvendelse af fortyndet kabbalisme og andre obskurantistiske sager gør ikke bogen til et åndsprodukt, ligesom det ikke gør den ringeste forskel, om forfatteren kalder x for et vajra eller sovjetstjernen for en drudefod.

Med anarkisme har bogen så lidt at skaffe som med noget idéinspireret system. Men nazistisk er den som nævnt, og nazismen, kære forlægger, er ikke primært »et absolut statssystem«, men en livsholdning, der detaljeret illustreres i det uhyrlige rodsammen i denne lille fimsefine (gentager jeg) bog, der prøver at pynte sig med intellektuelle fjer, og hvis manglende kvaliteter udmærket kan gøre den farligere end dens kilder, der alle er hæmmet af tankevirksomhed, og/el. kunstneriske udtryk - ganske som Hitlers udgydelser var farligere end hans kilder.

At Johs. Sløk finder »afgørende« ting om vold i den, er for mig yderligere bevis - ikke på bogens litterære eller moralske værd, men på dens farlighed for ubefæstede sjæle, så sandt som også professorer kan være ubefæstede, og netop prof. Sløk regelmæssigt falder for »stærke« filosofier og fænomener, som han åbenbart savner i sit elfenbenstårn.

Man kan ikke argumentere mod irrationaliteter, men man kan vise, hvad den er. Til den samvittighedsplagede og oplagsbevidste forlægger bare dette: Havde han læst lidt af det stof, ENW maltrakterer i sin oh, ah, ha-stil, ville han ikke behøve udgive wulfianister, men kunne udbrede the real thing. Ak, Henrik.

Elsa Gress

Heil, Elsa!

Fru Elsa Gress.

De lever i en verden uden kærlighed, uden seksualitet, uden følelse - og De er ikke alene, mennesketypen dominerer.

Det menneske, der aldrig ser indad mod sig selv - ikke, at der er noget at se! En skal, en hulhed. Har dette menneske nogen sinde følt? Måske. Men ethvert forsøg er blevet kvalt af loven, for følelser er en luksus, det civiliserede menneske ikke kan tillade sig. Hvis mennesket følte, ville det smadre civilisationen, og mennesket skal leve for civilisationens skyld, ikke omvendt. Civilisationen har kun slaveri og had at byde på.

Loven erstatter følelsen. Kærlighed, seksualitet, skønhed - til helvede med det alt sammen. Lad os få had og love og flere love og mere had. Tolerance! Lad os tolerere alt, hvad der gavner civilisation og snigmyrder barnet i vuggen, nej, i moders liv, blot ikke tolerere mennesket. Mennesket har ingen plads i civilisationen. Den lovlydige, pligtmennesket, nazisten, ja. Men mennesket? Aldrig i livet. Heil, Elsa!

Har man spillet fallit i tilværelsen, har man vist sig ugnet, ude af stand til kærlighed og seksualitet, til ømhed og lykke, kan man altid blive samfundsstøtte. Eller fup-samfundskritisk.

Kvinder i alle lande, forener eder! Had manden! Had ham, når han elsker jer, når han vil vise jer ømhed, når han vil beskytte jer! Seksualiteten er smuk (når den ikke overskrider amøbestadiet), alt ved forplantningen er smukt. Undtagen ét. Viljen til at forsvare den elskede, ømheden. Kærligheden er svinsk.

Men ømheden eksisterer, fru Gress. Den vil ødelægge den verden, De og Deres lige har bygget op, en verden af love og følelsesløshed, en verden uden plads for elskende.

Indtil da.. lad os da ikke slås. Skån læserne for Deres studentikose svælgen i »in« -adjektiver. Argumenter, hvis De tror, De kan, høfligt og fornuftigt.

Deres hidtidige angrebsmåde røber alt for meget om den inderlige angst, De nærer, ikke for undertegnede lille, runde dansker, men for følsomheden.

(Faktisk) venlig hilsen
Erwin Neutzsky-Wulff

Elsa Gress og Erwin Neutzsky-Wulff i en avisdebat i Aktuelt 5/7 1972.