Højt fra træets grønne top

i en let ændret version af Wulff

 

Højt fra træets grønne top
dingler lillepeter.
Vi har strakt vor moders krop
næsten fire meter
på den fine pinebænk,
som vi fik af fader. Tænk:
Fader nyder scenen
under misteltenen.

Julemanden har vi skudt
med en fed beretta;
bedstemoder er kaput
kvalt i sølvlametta.
Bedste får en knusetur,
fylder så det gamle skur,
vore kræmmehuse.
Bedste skal man knuse!

Per og Kirsten glæder sig,
det gør jeg nu osse:
Juleaften er på vej,
FEST, så det kan klodse.
Uno får en ærespris
(af sig selv naturligvis).
Først skal Uno æres,
sidenhen fortæres.