Nu slukkes den sidste glans

 

Nu slukkes den sidste glans,
de sidste gnister døde;
han ser ej mere svalers dans,
ej mere himmelrøde,
ej mere hin fagreste gestalt:
en skov i sommerkjolen.
Men hvor den sidste stjerne faldt,
der lyser Kristus-solen.

Og måtte vi dog blot forstå
den gravskrift ham at sætte:
"Med trøstighed til graven gå!"
Thi han, der gjorde dette,
den død, der lægger lig ved lig
og får os til at græde,
er blot den sidste, sorte flig,
der dølger Herrens glæde.

Erwin Neutzsky-Wulff