Bagsiden

 

ADAM HART OG SJÆLEMASKINEN

Denne okkulte gyser er skrevet af den kun 27-årige danske forfatter Erwin Neutzsky-Wulff, der allerede har bag sig tre meget omtalte bøger: Adam Harts Opdagelser, Anno Domini og Gud. Om den første skrev Tage la Cour i Politiken: »En forunderlig bog, enestående i dansk underholdningslitteratur« og om den sidste skrev Fl. Chr. Nielsen i Jyllandsposten: »Bogen ville være spredt over et helt kontinent, hvis den var skrevet på engelsk, for den tåler sammenligning med science fiction genrens bedste.«

ADAM HART OG SJÆLEMASKINEN hører sammen med Adam Harts Opdagelse, men kan læses uafhængigt af denne. Af handlingen skal ikke røbes for meget, blot, at de okkulte detektiver ADAM HART og VICTOR JANIS kastes ud i fantastiske begivenheder, herunder et besøg i de dødes dimension, en halsbrækkende tidsrejse, og en ulige kamp mod den fantastiske opfindelse, der har givet bogen navn. Det er fantastisk, det er filosofi; men det er også gyser-underholdning af karat!

Tegninger af Jes Fomsgaard

SELSKABET BOGVENNERNE