Bambi

 

BAMBI
(Sammenredigering af "Bambi", "Bambi and His Friends" og "Bambi and His Friends" og "Bambi Falls in Love")
Dist: Piccolo/Walt Disney
Prod: Walt Disney
I: David Hand
S: (tegnefilm) Bambi, Thumper, Flower, m.fl.
L: 26 min. farve tone

Som tegnefilmskaber bliver Walt Disney næppe overgået det første århundrede, og BAMBI er givetvis en af klassikerne i hans produktion. Jeg har redigeret en udgave sammen af henholdsvis den tyske og de to engelske udgaver, og jeg er mildest talt tilfreds med resultatet.

For det første er alle tre kopier perfekte, de engelske måske en anelse bedre i farverne end den tyske. Jeg har aldrig på 8 mm hørt så fremragende en musikgengivelse, hvad der ikke er uvigtigt, eftersom musikken i BAMBI er en symfoni for sig. For det andet egner denne film sig specielt godt, fordi der er så lidt dialog, og dermed meget lidt af det forstyrrende tyske, der gør en film som LADY AND THE TRAMP næsten umulig at se - i det hele taget klæder den midteuropæiske, astmatiske måde at more sig på Disney såre ringe. Endelig er de tre klip så fuldstændig disjunkte og konsekutive, at man måske skal bruge saksen to eller tre gange for at få kontinuiteten - man undgår herved det "sammenklistrede" præg, foruden selvfølgelig ærgrelsen ved at betale to gange for den samme strimmel.

Det er vanskeligt at blive enig med sig selv om, hvad man skal fremhæve ved dette filmmesterværk. Skovdekorationerne hører ganske afgjort til det mest imponerende, Disney har lavet, og den underlige, typiske blanding af en blodtørst, der får Peckinpah til at ligne en pigeskoleforstanderinde, og en humor, der aldrig bliver afstandtagende over for det behandlede emne (hvor er det vigtigt!) boltrer sig frit og professionelt på lærredet. Hertil kommer den særlig religiøse naturopfattelse med mennesket som det udefinerbart onde, og Bambis far som en allestedsnærværende Jehovah - der er noget påfaldende DeMille'sk ved mange af scenerne mellem far og søn.

Et klart kup er Thumper (Stampe), som vi første gang møder med kun een fortand, og forlader i sin sexede tilkommendes favn, thumpering away i en umiskendelig orgasme - hvodden fa'n det så er sluppet gennem censuren! Måske har man ligesom ikke kunnet tro, at Disney kunne være erotisk - og så er han dog noget af det mest forbandet sadomasochistiske, fetischistiske, pædofile, kunstarten kan opvise. I det hele taget er denne forelskelsesscene fabelagtig, de tre svorne venner, Blomst (som altså er et HAN-stinkdyr), Stampe og Bambi stoltserende afsted til et frækt pubertetstema, og den uimodståelige måde, hvorpå de falder fra, enkeltvis, til den enkle, inciterende kærlighedsmelodi. Det hele kulminerer i tvekampen mellem Bambi og rivalen, holdt i mørkeblåt og luerødt, en dødens ballet, aggresivitetens apoteose. Han burde være blevet skudt af socialister før sit fyldte fyrretyvende år, det menneske!

Overflødig at nævne er næsten scenen, hvor Bambi lærer at tale, en af de berømteste i tegnefilmens historie: "Hee-hee-har-har-no-no-no- t h a t ' s not a flaa-awer!"

Det er rasende professionelt, han v e d jo, hvordan dyrene bevæger sig, og hvis han ikke kan give en otteårig mareridt med sine sorte skove og hvide tåger, sin ubevidste rædsel, så ved jeg ikke, hvem der kan.

Selvfølgelig skal også skovbranden nævnes, især perfekt i en enkelt scene, hvor Bambi og hans far springer fra den lue-levende skov og en glødende stamme, der falder over dem, som en hånd på en flue, ned i japansk-stiliseret fossende vand.

Ingen filmsamling er så storartet, at denne spole ikke vil stå som en af perlerne! Kan ikke - på trods af prisen, noget med en tusindlap - nok anbefales!!

KOPI (color): A* LYD: A*

- wulf