The birds

 

THE BIRDS
Dist: Universal Eight (Castle)
Prod: Universal
S: Rod Taylor, Jessica Tandy, Suzanne Pleshette, Tippi Hedren.
I: Alfred Hitchcock.
L: 18 min. farve tone

Hitchcock er først og fremmest thrillerens mester, og det kan derfor ikke undre, at han, når han laver, hvad egentlig er en science-fiction-film, betjener sig af thrillerens approach. Det er selvfølgelig fundamentalt forkert, og det er et paradoksalt cadeau til mesteren, at han slipper ret så helskindet fra foretagendet. Disharmonien - ikke ambivalensen, som man kunne føle sig fristet til at bortforklare den som - består imidlertid filmen igennem. I scenen på pulterkammeret griber man sig selv i at spekulere over, om den ikke ville have haft godt af en knapt så stereofonisk lydside - ja, måske endda sort-hvid-fotografering. Og når tilskueren gør sig den slags overvejelser, er det en tydelig indikation af, at der er noget helt galt et eller andet sted. Vi ser det igen i tankstationsekvensen: Hitchcock lader Tippi Hedren hugge med hovedet, fugleagtigt, i tre forskellige hjørner, og vi får krydsklippet det blodige skuespil fra tre forskellige kameravinkler, »hønepanorerende«. Instruktøren hugger ligesom det uhandlelige ved det fantastiske genre i psykologiske småbidder for at kunne fortære det med linsen - det virker påfaldende amatøragtigt. Umiddelbar efter får vi et luftfoto, det står et øjeblik, før det går op for os, at det er f u g l e p e r s p e k t i v ..! Her rammer Hitchcock plet i genren - men her er han også holdt op med at være Hitchcock.

Et enkelt heldigt skæringspunkt mellem genrerne udgør kragerne på klatrestativet - der skulle de være blevet, special-effects manden har virkelig dummet sig med sine sorte tegnefilmsklatter og udstoppede fjerkoste i den påfølgende scene. I det hele taget: Special effect - dommedag - eskatologi - alt dette ukendte tårner sig ustandselig op for instruktøren, og filmen skrider ud i panik. Forteksterne lover ellers godt: Evige self-centered Alfie lader de sorte krager slå sit navn fast i irgrønne pyntebogstaver på den grå uvejrshimmel som en maskingeværsalve.

Selvfølgelig er der mere psykologi og build-up i originalen; redigeringen er ellers sjældent fin, mens farverne ikke er helt gode.

KOPI (color): A/B LYD: A

- wulf