Creatures from Beyond

 

CREATURES FROM BEYOND (Udsnit af THE NIGHT OF THE BIG HEAT)
Dist: Derann Film Services
Prod: Planet Film Productions 1967
S: Christopher Lee, Patrick Allen, m.fl.
I: Terence Fisher
L: 9 min. sort-hvid tone

Jorden angribes af besynderlige glødende væsener, der hæver temperaturen til det uudholdelige på en ø ud for Englands kyst. Det bliver imidlertid deres downfall, for luften opvarmes i en sådan grad, at et uvejr bryder løs ...

Der er ikke meget special effect i denne film. Eksempel: Lee kommer vaklende. Hans kammerat råber: »Run for it!« Lee holder sig for øjnene, der blændes op - that's all folks! Intet smeltende kød (som i mesterværket ATOMIC SUBMARINE) intet forkullet lig. Så udramatisk kan man s'gu ikke tage livet af sin leading actor!

Til gengæld er musikken fremragende, fotograferingen virkningsfuld (særlig i den afsluttende scene) og instruktionen er nogenlunde solid, selvom forsøgene på at skabe psykologi bag personerne falder komplet til jorden.

Redigeringen er pæn, hvad man desværre ikke kan sige om kopien. Men hvad, det er jo kun 60 m.! Måske en lille appetitvækker foran KRONOS eller FLESH EATERS?

KOPI: B LYD: B

- enw