Conquest of the Planet of the Apes

 

CONQUEST OF THE PLANET OF THE APES
Dist: Ken/Mountain (UK)
Prod: Twentieth Century/Fox 1972
S: Roddy McDowall, m.fl.
I: J. Lee Thompson
L: 8 min. farve tone

Som nr. 4 på listen står seriens mesterværk. Redigeringen er stadig fortrinlig, men -ak- lyden er forfærdelig. Og dermed ryger faktisk 1/3 af fornøjelsen.

Men ellers får vi det vigtigste med: Træningscentret for de dresserede aber, der minder påfaldende om Metropolis' proletariat hos Lang; den dresserede nigger, der har forrådt sin egen races revolution og nu bliver et villigt værktøj i den magtgale Caesars abehænder.

I det hele taget er Roddy McDowall genial i rollen som denne Caesar, den voksne udgave af tredjedelens baby Milo, sindssygen og den historiske råstyrke lurer i hans pap-ansigt, som han langsomt bliver sig sin mission bevidst, forvandles fra abe til menneske til overmenneske.

Endelig slutningen, ambivalent: Roen efter antropoidernes sejr, skarpt kontrasteret af den ildspyende storby.

Denne slutsekvens må tælles blandt kunstartens store øjeblikke, hvor underholdningen bliver renselse og befrielse, de øjeblikke, filmen har så få af: Flyveturen i THE OTHER, det første slag mod hegnspælen i WALKING TALL, den første rystelse i EARTHQUAKE.

Det er Film med stort F.

KOPI (color): A* LYD: C

- wulf