Damnation alley

 

DAMNATION ALLEY
Dist: Ken
Prod: Twentieth Century / Fox, 1979
S: Jan-Michael Vincent
I: Jack Smight
L: 16 min. farve, tone

Den er slet ikke dum, denne lommekatastrofefilm. Alene den frækhed, det er at overstå tredje verdenskrig umiddelbart efter forteksterne, fortjener applaus. Hvorfor ser vi ikke noget oftere dette dejlige stock-footage fra diverse atomforsøg - det er dog det nærmeste biografsalens Larsen'er nogensinde kommer til en guddommelig åbenbaring!

Som effekter er de naturligvis vanskelige at overtrumfe, men filmen gør dog et hæderligt forsøg: Det er mest filter med lidt matte og et par legetøjsbiler, men net skruet sammen, hvadenten det drejer sig om en wizard-of-oz-agtig tornado eller en flodbølge illumineret af freak-nordlys. Der er også lidt gods fra andre genrer: Muterede insekter giver ægte birds-stemning, og den kolde nedskydning af en konkurrerende gruppe har al krigsfilmens potentiale a velsmurt aggressivitet i sig. Til gengæld falder den unge helts motorcykelstunts helt til jorden, og det samme gælder en tentativ kærlighedshistorie med et evigt hysterisk skrigende fruentimmer. Den lykkelige slutning - man når frem til en overlevende del af civilisationen - virker postuleret, om ikke netop påklistret, men det må man tage med. Overflødigt at tilføje, at filmen er som skabt til hjemmebiografen.

MEN!

8-mm-udgaven af DAMNATION ALLEY repræsenterer et nyt lavpunkt i the decline and fall of the digest. En i sandhed besynderlig udvikling that is: De komplette ting bliver bedre og bedre, både hvad angår kopi, og ikke mindst udvalget af titler, og samtidig degenererer digesten altså. En god kopi venter man ikke mere. Det er gryn, uklare farver og en skarphed, som i al fald ikke strækker til en "normal" hjemme-biograf-lærred-bredde på 2 meter. Okay.

Men nu har også redigeringen fået et nøk. DAMNATION ALLEY køber man for katastrofernes skyld - det er det, filmen handler om. Men i denne udgave varer selve tornado-effekten under 5 sekunder (2 eller 3, tror jeg). Og da vi er nået frem til hovedattraktionen: Den store flodbølge, der varer mellem et kvarter og tyve minutter i filmen, har klipperen simpelthen ikke mere film tilbage. Af den sekvens er end ikke eet sekund kommet med.

Og hvorfor har han så ikke mere film tilbage? Interessant spørgsmål. 120 m svarer til 400 feet. Vel er det urimeligt at regne med, at vi får en fuld spole (= 20 min.) men vi har dog tidligere fået 19, og 18 (17:30, 17:40, deromkring) var gennemsnit og standard. DAMNATION ALLEY varer under 16 minutter. De gyselige, squeezede fortekster subtraheret, giver det en effektiv spilletid på under et kvarter. Og når det så bevirker, at centrale, eller ligefrem den centrale sekvens mangler, så er det simpelthen for dårligt!

Selv hører jeg til, hvad Jakob Stegelmann med et udmærket (selvlavet) ord kalder for "kompletionister". Jeg kan ikke stå for at have 120 m SUPERMAN og JESUS CHRIST SUPERSTAR i skabet, men det er kuriositeter. Min samling regner jeg efter de komplette ting - that's where we separate the men from the boys! For mig er et skab med tyve digests, and that's it, et skab med ingenting.

Men lad gå, nogle foretrækker altså de mange småting, og det er formodentlig også der, selskaberne henter deres fleste penge - hvor mange køber GODFATHER for 4.000 - ? Spørgsmålet er bare - hvor længe digest-køberne vil være med, hvis det, de får, er maltrakterede i stedet for redigerede udgaver, med korn som violet festfyrværkeri over alle flader, eller hvis firmaerne insisterer på at konkurrere om, hvem der kan sende de korteste 120 m-versioner på markedet.

KOPI (color): A LYD: A

- wulf