Frankenstein

 

FRANKENSTEIN
Dist: Castle Films
Prod: Universal International 1931
S: Colin Clive, Boris Karloff, Dwight Frye, m.fl.
I: James Whale
L: 10 min. sort-hvid tone (stumkopier fås også)

»Think of it, The Brain of a ded man, weiting to live again in a body I mede with my own hands. With my own haaands!« siger Colin Clive, the mad scientist actor of all time til den misdannede Dwight Frye, der ser helt jovial ud i sammenligning. Ikke længe efter stavrer Karloff med de tunge øjne afsted som en krydsning mellem kæmpebaby og surrealistisk klovn for som en forstørret Jedermann at lide marturiet i pinligt tyroler-regi. Sammen med Langs FURY er den originale FRANKENSTEIN vel filmhistoriens solideste haderklæring til al slags pøbelmentalitet, dette sære, omvendte, geniale filmværk.

Redigeringen er selvfølgelig hæsblæsende, men acceptabel. Givetvis anbefalelsesværdig.

KOPI: A LYD: A*

- enw