Fiend without a face

 

FIEND WITHOUT A FACE
Dist: Mountain
Prod: Producers Associates 1957
S: Marshall Thompson, Terence Kilburn, Stanley Maxted, Kim Parker, Kanston Reeves, James Dyrenforth.
I: Arthur Crabtree
L: 63 min. s/h tone Orig.L: 73 min.

En liste over den britiske skrækfilms to klassikere, forestiller jeg mig, må tage sig omtrent ud som følger:

1945: DEAD OF NIGHT
1956: THE CURSE OF FRANKENSTEIN og X, THE UNKNOWN
1957: DRACULA og THE REVENGE OF FRANKENSTEIN
1958: HORRORS OF THE BLACK MUSEUM
1965: DRACULA, PRINCE OF DARKNESS
1967: THE DEVIL RIDES OUT og WITCHFINDER GENERAL
1969: FRANKENSTEIN MUST BE DESTROYED

Fire ud af ti kan altså fås komplette på 8 mm, hvad ikke kan siges at være dårligt. Seks af de ti er Fishers, og det er jo ikke så underligt. DEAD OF NIGHT havde fire instruktører, hvoraf ingen har gjort sig særlig gældende indenfor genren. Det giver os tre navne tilbage: X, THE UNKNOWN er drejet af Leslie Norman, WITCHFINDER GENERAL af Michael Reeves, og HORRORS OF THE BLACK MUSEUM af Arthur Crabtree.

Man kunne nu vente, at sidstnævnte var det helt store navn indenfor genren, men det er absolut ikke tilfældet. Faktisk har han kun lavet endnu en film af betydning, og det er FIEND WITHOUT A FACE.

(Men altså, watch out for de andre seks titler - de kunne jo dukke op - tre af de fire er faktisk kommet på markedet i løbet af det sidste halve år!!)

Det første tilskueren hører, er lyden af væsnerne, en skrabende, slæbende, skvulpende lyd som et stort hjerte. En vagtpost der bevogter en indkørsel til en radarinstallation et sted i Canada, hører den også og finder et lig.

Næste angreb finder sted i en lade, og her har man lånt INVISIBLE MAN-gimmicken, høet, der flyttes af et usynligt væsen. Historien udvikler sig logisk, og der er virkelig suspense og uhygge over både uhyrernes angreb og den efterfølgende obduktion, i et trangt rum, med skygger op ad alle vægge: "The brain and the spinal chord were sucked out like an egg". Det hjælper også, at kopi, og navnlig lyd, er så fine, som tilfældet er. Og så er det hele ikke så længe om at komme i gang som i visse film af typen.

Selvfølgelig er der en love story, som er ren drøvel, men det er jo næsten stock footage i sådan en film. Hvad der imidlertid ikke er stock, er den fikse sammensætning af military-versus-creature og (pseudo-)parapsykologi. Det er også fiks måde at udskyde afsløringen af uhyret på at lade det være usynligt de første to tredjedele af filmen, og der er såmænd gys nok i dets påtrængende lydspor, en tør strime igennem en pyt, et iturevet fluenet og andre af dets fremtrædelsesformer til, at man ikke savner synet. Og så foregår det hele i en solskinsverden, som snarere forstærker virkningen af the mysterious goings-on end det modsatte. Gibbons' entre ved byrådsmødet, vanvittig efter en nat alene i skoven med væsnerne, er et klimaks, man husker, efter at spolen er kørt ud. Hovedpersonens tur ned i en krypt er helt BLACK SUNDAY-agtig. Crabtree låner effekter fra mange genrer, hvad der gør filmen varieret og underholdende. Mest imponerende er et virtuost og detaljeret flash-back, der viser de eksperimentrækker, som skabte uhyret. Man er nær ved at tro på denne cock-and-bull-story, og det viser, hvor meget af en håndværker, Crabtree er, omend hans force ligger i "mordets æstetik", som han demonstrerer det i sit mesterværk om den gale forfatter, som myrder på de mest udspekulerede, sofistikerede og sadistiske måder for at få stof til sine bøger.

I synlig tilstand er væsnerne mindst lige så effektive som i usynlig, når de glider og rokker af sted, padlende sig frem med rygmarvsstumpen. Klimaks, hvor de fugtigt skinnende abnormiteter angriber de belejrede mennesker i snesevis, af og til eksploderende i blodklatter, når de rammes af pistolkugler, er heller ikke ueffent. Vel, stationen ryger i luften, og indtrængerne brister i plasmatisk putrescens, og helten siger "It's all over!"

Det er meget nemt at ryste på hovedet af sådan en omgang hokum, men faktum er, at tingene fungerer og underholder ved at manifestere tilskuerens drømme, eventuelt mareridt. Og når det gøres godt, er det pseudo-intellektuelle fnys ikke på sin plads. Heller ikke i dette tilfælde.

KOPI: A+ LYD: A+

-wulf