Journey to the lost world

 

JOURNEY TO THE LOST WORLD (= LOST C0NTINENT)
Dist: Fletcher
Prod: Lippert Pictures, 1951
S: Cesar Romero, John Hoyt, Hillary Brooke, Chick Chandler,
I: Sam Newfield
L: 40 min. (orig.L.: 92 min.) S/H tone

Sku' man blive sentimental og nostalgisk over barndommen, skulle det da være for biograf-forestillingerne! På en måde var det sort-hvide og lille format noget, der lagde til fortryllelsen. Der var ligesom en klarere adskillelse mellem virkelighed og drømmen, hvilket gjorde drømmen så meget mere tiltrækkende.

Og så denne totalt utrolige og uimodståelige skamløshed, hvormed man dyngede håbløse fotografiske effekter på usandsynlige manuskripter, den selvfølgelig, hvormed flyver-helten med den lille moustache instruerede sit Iwo Jima-mandskab "to keep your eyes peeled for dinosaurs"!

Det er der altsammen i denne lille film, og jeg kan ikke lade være med at synes om den for det.

En af "the army"'s missiles forsvinder i en uudforsket jungle, og et efterforskningshold bliver sendt til stedet, hvor deres fly styrter ned. Pæn build-up. Den intelligente læser har formodentlig gættet sig til, hvad de finder. Dyrene er selvfølgelig det rene muppet, men dog i det mindste en slags stop motion, hvorfor filmen forudsigeligt udvikler sig til en slags poor man's 1 BILLION BC. En mand flygter for en bronto op i et træ (King Kong), og et par triceratopser toppes. Vi får også en lille cold-war-propaganda-talk imellem padderokkerne.

I det hele taget ligger meget af filmens charme i, at den hidrører fra de dage, hvor vi "just beat the Germans". Den kan pludselig slå over i henrivende campet war movie-romantik, som da holdets "joker" gets it og udånder i sergeantens arme. Vi ser officerens faderlige mine, da han propper en cigaret i munden på den faldne kriger og vil tænde den, da - heltens sidste gisp puster lighterens flamme ud ...!!

Den afsluttende natur-katastrofe er helt acceptabel, og den munder elegant ud i et skilt: FLETCHER FOR ALL YOUR FILM REQUIREMENTS!

Well - maybe not quite all ...

KOPI: A LYD: A

-wulf