Let that be you last battlefield

 

LET THAT BE YOU LAST BATTLEFIELD (Star Trek)
Dist: Thunderbird
Prod: Paramount TV 1967
S: William Shatner, Leonard Nimoy, DeForest Kelley, James Doohan, Walter Koenig, Nichelle Nichols, George Takei, Majel Barrett, Frank Gorshin, Lou Antonio.
I: Jud Taylor
L: 57 min. farve tone

Det var med visse forventninger, man imødeså SPACE 1999; science-fiction i Dansk TV! Man blev da også eftertrykkeligt skuffet over dette makværk af pjattede manuskripter, pappede dekorationer og almen skolekomedie. Det var heller ikke nogen trøst, at man omtrent samtidig kunne følge SUVIVORS, som var om mulig endnu mere idiotisk og navnlig kedsommelig. En trøst var det derimod, at man kunne dreje om på Sverige og se STAR TREK, som vel ikke er et mesterværk, men dog som regel rimelig intelligent, varieret og original, hvad man bestemt ikke kan beskylde månebasen for at være.

STAR TREK på 8 mm er en anden historie igen. Vanskeligheden består hovedsagelig i, at TREK som alle TV-serier er en studiesag, dvs close-ups af personerne i diskussion af fænomener, som man kun undtagelsesvis ser, i reglen symboliseret ved forholdsvis billige props foruden noget gennemgående stock footage og en hændelsesvis malet dekoration med primitivt matte-arbejde, eller ligefrem simpel KING KONGsk glass shooting (sml Harryhausens komplicerede stop motion/travelling matte-teknik).

Og skal man eje en film - og her er jo hele 8 mm-problematikken - skal der som bekendt være noget at se på, nok til mange gensyn. Nu skal det siges, at STAR TREK nok ikke er den værste TV-serie, man kan smalfilmatisere; den har hele sin fantasifuldhed som den store force, også i denne kontekst, man hører efter, hvad personerne siger til hinanden, og der gøres ofte meget ud af at skabe en slående effekt med små midler. Det skal imidlertid også siges, at denne samme fantasifuldhed ikke gør sig meget gældende i episoden LET THAT BE YOUR LAST BATTLEFIELD om to repræsentanter for hver sin race med alle denne gloses implikationer af tailor-made fraseologi, der border det gode skib ENTERPRISE og kæmper om kontrollen med det og dets besætning. I denne forbindelse får vi episodens bedste afsnit, da kaptajnen for at undgå mytteri truer med at ødelægge skibet - her kommer seriens omhyggeligt opbyggede pseudo-teknik spændingsmomentet til gode i rigt mål. Derimod er den afsluttende jagtsekvens slapt terrænløb med Spock som høfligt uinteresseret sport kommentator, så hjælper det som en vandkande på Mars, at man superimposer nogle prospekter af WW2-bombede byer.

KOPI (color): A+ LYD: A+

- wulf