The Mummy

 

THE MUMMY
Dist: Castle Films
Prod: Universal International 1932
S: Boris Karloff, Zita Johann, m.fl.
I: Karl Freund
L: 10 min. sort-hvid tone (stum-udgaver fås også)

Stilfærdigt fremstår fortekster på lærredet akkompagneret af Tschaikovskys indtrængende musik. Vi ser en papyrusrulle, som musikken arbejder sig op i klimaks: Anubis fører den døde ved hånden ...

»Death is but a doorway to new life!« Karloff står bøjet over et kar med urolig vandflade; skift til close-up af hans ansigt, furet-tidløst. Hans udtryksfulde øjne kommer til syne, munden kruses af et gådefuldt smil: »You will not remember what I show you now ...« og tilskueren drages uimodståeligt ind i filmen. Så virkningsfuld var Universal hokum i the golden age. Og så virkningsfuld er denne, utvivlsomt den bedste af Castles kondenserede versioner.

Også scenen, hvor mumien får liv, er gennemstrømmet af et frydefuldt vanvid. Herfra er filmen måske lidt svag; bl.a. synes man nok, men kunne have skaffet Karloff en bedre modspiller end Zita Johann, der vralter rundt som en vås gås i sit ægyptiske tingeltangel, og slutningen er vel tam. Men så kan man lytte til Karloffs uforlignelige diktion, smukt indrammet af et veltilrettelagt score, eller glæde sig over en perfekt disintegrations-scene. Skal man have Castle Horror, må THE MUMMY være it.

KOPI: A LYD: A

- enw