One way out

 

ONE WAY OUT
Dist: Derann Film Services
Prod: ?
S: Ida Lupino
I: Roy Kellino
L: 21 min. sort-hvid tone

I min gennemgang af Derann Horror og SF stikker jeg den plade, at ONE WAY OUT er et klip fra spillefilmen BEWARE, MY LOVELY. Det er den ikke. Til min undskyldning kan det måske fremføres, at filmene har omtrent samme plot, og at Ida Lupino spiller hovedrollen i begge. Hvad er ONE WAY OUT så et klip fra? Jeg aner det faktisk ikke. Den virker overordentlig komplet - måske er det i virkeligheden en TV-film. Hvordan det nu ellers forholder sig med det, jeg kan kun anbefale den på det varmeste. Den må simpelthen repræsentere en af de lykkeligste 400-feet-smalfilm-udgaver overhovedet. Er man ikke gyserfan nok til at betale for en komplet skræk-spillefilm, er ONE WAY OUT simpelthen sagen. Den er selvfølgelig velegnet som forfilm, men man må være forberedt på, at den tager glansen af næsten hvadsomhelst, som måtte følge efter.

Man Tager. Man tager en fremragende (Lupino) og to gode skuespillere plus et studie plus et first-class manus. Og så kan resultatet blive et lille halv-times-mesterværk som dette om den pæne, hyggelige lejlighed, der i en halv snes kameravinkler forvandles til klaustrofobens mareridt. Klaveret, der ikke giver en lyd fra sig, skufferne, der ikke kan åbnes, det ubrugelige værktøj, og videre mod kuppet med nøglen - som tilskueren skal have til gode. Behersket, men inspireret kameraarbejde, stemning og velsmurt filmmekanik. Sådan skal det gøres.

KOPI: A/B LYD: A/B

- enw