Escape from the Planet of the Apes

 

ESCAPE FROM THE PLANET OF THE APES
Dist: Ken/Mountain (UK)
Prod: Tentieth Century/Fox 1971
S: Roddy McDowall, Kim Hunter, m.fl.
I: Don Taylor
L: 7 min. farve tone

ESCAPE må nærmest ses som en prolog til seriens væsentligste afsnit: CONQUEST OF THE PLANET OF THE APES. Den kommer ligesom aldrig i gang, bruger sin spilletid på at liste rundt om Josef-Maria-myten, snuse til traditionen om antikristens komme, filosofere, spekulere. Det gør den til gengæld også godt, og igen er redigeringen i top.

Vi får således næsten hele den morsomme pre-main-title-sekvens, hvor Cornelius og Zira vender tilbage til »vor« tid ved den modsatte tidsforskydning af den, som oprindelig bragte Taylor til abernes planet i den første film.

Langsomt udvikler denne parabel om menneskets fremtid sig, til det står klart for tilskueren, at der er ingen escape from the planet of the apes; naturkræfterne kan ikke standses, tidscirklen ikke brydes.

Det er filosofisk film på toppunktet.

KOPI (color): A* LYD: A*

- wulf