Reptilicus

 

REPTILICUS
Dist: Ken
Prod: SAGA FILM A/S, 1961
I: Poul Bang
L: 8 min. sort-hvid tone

Saga Studio præsenterer den første danske science-fiction (fantasi) storfilm!

Jeg ved ikke; da man så dette makværk første gang for en snes år siden, syntes man, at dette var det værste, man havde set. Nu, så lang tid efter, er det næsten morsomt, ja, man kan sågar se på en og anden af sekvenserne som mindre end ueffen, og dem har Kens klipper været særdeles dygtig til at finde frem til os. Der er Reptilicus' skygger i tanken (Danmarks Akvarium) en skrækkelig uvejrsnat og en perpleks brovogter (Poul Thomsen?) der lader langebroen gå op på et forkert tidspunkt, så et dusin cyklister (det ligner rigtig stunt) skvatter i indsejlingen. Det kan heller ikke ganske udelukkes, at det at se folkekære skuespillere kombineret med sadanne effekter giver tilskueren en (meget) let sense of wonder. Ikke mindst husker jeg Dirch Passer som overraskende habil. Endelig kamouflerer den sort-hvide kopi i overraskende grad Mester Jakel-øglen.

Det afgørende argument for tilegnelsen af strimlen (ud over den overkommelige pris) er imidlertid nok den associerede gætteleg: Hvor mange Københavnske lokaliteter/danske skuespillere kan man genkende? Mange af sidstnævnte har en så typisk diktion, at jeg er lige ved at tro, at de selv har dubbet foretagendet, hvilket jo ikke er usandsynligt i betragtning af, at det er en dansk-amerikansk co(eller ko)produktion. Man kan også lukke ned for lyden og prøve at finde ud af, hvad de virkelig siger, altsammen noget, der må appellere uimodståeligt til 8 mm entusiastens noksombekendte barnesind. Man får flere sekunders (16) samspil mellem Dirch Passer og Kjeld Petersen, hvilket trods alt er tilstrækkeligt til, at begge deherrer kommer igennem hele deres mimiske repertoire. I al deres primitivitet minder disse få øjeblikke os om, at dansk farce i 50'erne var noget, som kunne have været internationalt, hvis det ikke var så dansk, fordi det trods alt indeholder en vis professionel kvalitet. En klassisk dansk film på 8 mm (ikke Olsen-banden, som vi nu må nøjes med) ville ikke være af vejen, med dansk tale, eventuelt i 120 m-udgave. At dansk film ikke har produceret noget af nogensomhelst værdi i 70'erne (bortset fra slutningsscenen i JEG ER S'GU MIN EGEN), behøver man ikke at tage de stærke briller på for at opdage. Ud over de nævnte fandt jeg Poul Wöldike, Ole Wisborg, Carl Ottosen, Bent Mejding og Ann Smyrner plus en masse cykler og sporvogne....

KOPI: A LYD: A

- wulf