Scars of Dracula

 

SCARS OF DRACULA
Dist: Derann
Prod: Hammer 1970
S: Christopher Lee, Dennis Waterman, Jenny Hanley, Christopher Matthews, Patrick Truckton, Michael Gwynn, Michael Ripper, Wendy Hamilton, Anouska Kempel, m.fl.
I: Roy Ward Baker
L: 68 min. sort-hvid tone

Det er en low-budget film. Det er faktisk en low-low-budget film. Måske er der ikke blevet noget tilbage, efter at Mr. Lees gage var betalt. Og ham kunne vi endda have undværet. Den pompøst-perverse adelsmand med de tvingende øjne og smalle læber fra PISKEN OG KROPPEN (Bava), Fishers originale Dracula, m.m.m. er blevet en halvfornærmet, tantet, midaldrende frikadelle. Måske den herre burde gå af med pension ...?

And I mean low-low-low-budget: Dekorationer, der ser ud, som om de hørte hjemme i en skolekomedie, special effects på home-movie-planet, sminkning fra THE LITTLE MONSTER KIT. Og det er i grunden forfærdelig synd, for Roy Ward Baker er ingen dumrian, og John Elder har givet ham et manus, der ligger inspirerende tæt op ad Stokers original. Men når nu Christopher Bogie-bogie (tilsyneladende) kategorisk nægter at lade sig instruere, og resten kun må koste $990 ...

Efter at rasende bønder har nedbrændt grevens slot (et stearinlys i en juledekoration), ankommer vor helt Paul Carlsen til de mystiske lokaliteter, hvor han modtages og indlogeres af Dracula + elskerinde.

Om natten forføres han af sidstnævnte, der viser sig at være en ægte Hammer-vampyrisse med spidse hjørnetænder og uplift-bra. Greven stormer ind, så oprørt som en gammel dame, hvis missekat har tisset på gulvtæppet, og stikker vampyrdamen ihjel, omtrent som en husmor hakker persille.

Vor helt opdager nu, at han er spærret inde, og hejser sig ud ad vinduet til etagen nedenunder, kun for at ende i Draculas krypt. Her er en enkelt god special effect, illusionen af dybde under akrobatikken, og den redder i og for sig den scene.

Naturligvis har Paul en bror, Simon, der sammen med sin forlovede, Sarah, begiver sig til slottet for at lede efter ham, hvorpå det hele begynder forfra igen: De to overfaldes af flagermus, modtages af greven, overnatter, overfaldes, spærres inde, klavrer ud ad vinduet, etc. etc. Man har tabt interessen længe før det sjuskede klimaks, hvor Dracula leger lynafleder på toppen af sin borg.

Fraser + nul visuel fantasi. Filmen prøver at kompensere ved at støje på lydsporet, men man skruer bare ned for lyden og sover videre.

Som sagt, det kunne være blevet en god film, hvis instruktør & manuskriptforfatter ikke, tildels tvunget af ydre omstændigheder, havde opgivet ævred på første spole. Nu er det bare et flop.

KOPI: A LYD: A

-wulf