The son of Dr. Jekyll

 

THE SON OF DR. JEKYLL
Dist: Columbia Eight (Mountain/UK)
Prod: Columbia 1951
S: Louis Hayward, Jody Lawrence, Alexander Know
I: Seymour Friedman
L: 20 min. sort-hvid tone

Det er egentlig en art blasfemi at kopiere titlen på Stevensons klassiker, når man ikke engang har gjort et ærligt forsøg på at filmatisere, men blot spyer en ligegyldig trivi-krimi ud på lærredet. Der er faktisk en transformationsscene (Jekyll Jun drømmer) med shades af originalen; grandfather clock, pennekrads i record of observations, skæve rekleksioner i håndspejl, men såsnart den håbløst inkompetente makeup-mand kommer ind i billedet, er det hele ødelagt. Hvad er der ellers på de 100 meter? En indviklet og fortænkt intrige, som det selv med en påtrængende narrators hjælp ikke er muligt at udrede, og det på trods af en langt bedre redigering, end filmen fortjener (men det er jo Columbias expertise: dødtriste film i fremragende kopi). De medvirkendes talemanerer out-Oxfords Oxford, og bortset fra en potentielt imponerende opening sequence og ditto denouement er det hele temmelig nervøst kedsommeligt.

»All I need to create a monster is a pennyweight of paint and a lot of hysteria,« hvæser et sted den skurkagtige Dr. Lanyon. Skade, der skal lidt mere til at skabe en film.

KOPI:A LYD: A

- wulf