Superman

 

SUPERMAN
Dist: Niles
Prod: Paramount/Max Fleischer 1941
S (tegnefilm): Superman/Clark Kent, Lois Lane, Perry White.
I: Dave Fleischer.
L: 10 min. farve tone

Siden seriens fremkomst i '38 er der lavet utallige film og serials om der rød-blå vidunder fra Krypton. Nyest på spillefilmfronten er vist de to fra '50 (Columbia) og '52, når man ser bort fra den, der er under optagelse (Marlon Brando som Jon El - jeg græmmes). Herimod er Fleischers 17 tegnefilm vist noget af det første, vi så til figuren på det hvide lærred. Svage erindringer om kornfede og kravledragt-iførte fremstillere fra vistnok slutningen af fyrrerne leder mig til at mistænke, at de også er de bedste. Og endelig er det rette filmmedium for filmatisering af tegneserier da også - skulle man synes - tegnefilmen.

Her får man altså den allerførste i serien i fin-fin kopi, og alene det gør jo afsnittet til et samlerobjekt.

Nu skal det siges, at jeg aldrig har været decideret Fleischer-fan. Man har ofte indtrykket af, at hans tegnefilm - specielt personerne, eller i al fald de mere humanoide af dem - er kalkeret fra levende film, frame by frame - han mangler ligesom Disneys gnist, der gjorde tegnefilmen til en kunstart for sig. Så er han til gengæld så meget desto mere fiks, når det gælder om at kopiere/parodiere andre genrer. Her har vi Whale'ske laboratorier og kollapsende broer og højhuse, der næsten out-Hondas Honda; et mad scientist-kæledyr frit efter Big Walt, og flyve-sekvenser a la Kaptajn Marvel. Fleischer gør altid lidt - eller meget - nar af det, han laver: I en sekvens bekæmper Supie en dødsstråle med knytnæveslag, hvorefter han slår knude på laserkanonen, der dernæst opfører sig som en tilstoppet haveslange - så har man stilen ...!

Lægger man så dertil en herlig kendingsmelodi og super-techni-color er succesen hjemme. Man glæder sig til snarligt gensyn.

KOPI (color): A LYD: A

- wulf