Trailers 23

 

TRAILERS 23
Dist: Thunderbird
L: 9 min. farve tone

Vi er i øjeblikket inde i en sf-film-bølge. Gamle svende som INVASION OF THE BODY SNATCHERS bliver remade. Der er en almindelig fornemmelse af, at det gyldne tiår ikke vil gentage sig lige med det samme.

Det gyldne tiår? Det indvarsledes af DESTINATION MOON og THE THING i '50 og '51, startede måske for alvor med WAR OF THE WORLDS i '52, fortsatte med INVADERS FROM MARS og THIS ISLAND EARTH i '53 og '55, og så var marsboerne løse! De næste ti år var fyldt med invasioner fra rummet - 8 mm har givet os KRONOS fra '57 som et godt eksempel (faktisk forlyder det, at også "Destination Moon" og "Invaders from Mars" kan fås, og "This Island Earth" har vi set i 120 m). Fælles for næsten alle disse produkter var entusiasme, intelligens og et skrabet budget.

Der skulle de litterært-snobbede briter til for at skabe den kæmpe-budgetterede THE DAY OF THE TRIFFIDS (for det var jo Wyndham) for RANK i '62, tæt ved tiårets udløb. En film, der kan prale med masseoptrin i ødelagte storbyer, som det ikke er blevet gjort hverken før eller siden, og special effects i samme målestok. Giver THE THING os eet planteuhyre, giver TRIFFIDS os flere hundrede, alle sammen on screen på samme tid - cinemascope ... ! Resultatet er forvirring - men også en detaljerigdom uden sidestykke i genren.

Nu er dette her jo altså en trailer. Men selv disse (count'em) 126 sekunder giver os et indtryk af storladenheden i foretagendet: En meteorsværm over Big Ben, et dirrende blomsterbed af triffidspirer, panikken i et passagerfly ved en lille drengs spørgsmål: "The pilot - is he blind, too?" Famlende, væltende menneskemasser, triumfbuen som bilkirkegård, London i flammer, stormende triffider ...

Knap så spændende er BLACK ZOO, en take-off på CIRCUS OF HORRORS og BLACK MUSEUM. Jeg har altid kedet mig lidt over Michael Gough, alt for pedestrian en skuespiller til andre roller end den evige pukkelryggede butler i uhyggeligt-hus-film. Som den dæmoniske zoo's mester er han for tam - der ville den krukkede Price have været mere fornøjelig. Dyrene er jo indtagende, og tigerens overfald på pigen klassisk, så klassisk, at det virker virkelig skuffende, når en mand i mølædt gorilla-antræk dukker op i en påfølgende scene.

Men det er trods alt en rig spole. Næste nummer er en Fisher-film, desværre ikke en af hans bedste: THE TWO FACES OF DR. JEKYLL, hvor det er Hyde, der er den indtagende, omsværmede af de to. Måske umiddelbart en tillokkende ide, men den fungerer bare ikke. Det blev ikke helt til de "satanic pleasures", som traileren så elokvent lover os.

Derimod er nummer 4 på spolen et mesterværk: HORROR OF DRACULA. Mindre glat og elegant end den senere PRINCE OF DARKNESS, mere usikker på sin sataniske liturgi, men samtidig med en rå friskhed i approach, som PRINCE godt kan misunde den. Men hvorfor kunne Terry ikke finde nogle kønne piger til denne udgave? Vel, Cushing bekæmper mørkets fyrste i sin lille dumme hat, og slutningens disintegrationsscene er jo aldrig overgået på lærredet. Den får man ikke på traileren.

Og for at ikke noget skal mangle, skal vi have en af Japans grinagtige børnetime-opgør mellem Godzilla og King Kong. At dette makværk - og mange andre makværker - kan være lavet af den samme, der skabte MYSTERIANS, er svært at tro på, men sådan er det. Inoshiro Honda er en modellernes mester på linje med Harryhausen og Trumbull - og en ynkelig fusker med statister i monster-suits med lynlås. Men skal man have en horror-trailer-reel, så må nr. 23 være sagen.

KOPI (color): A LYD: A

-wulf