For ti kroner Wulff

 

FOR TI KRONER WULFF
Novellesamling af Erwin Neutzsky-Wulff
Redigeret af Niels Dalgaard
Tohubohu Press
62 sider, 10 kroner.

Dette er ikke den første "bog", der er kommet fra Tohubohu Press, og heller ikke den sidste. Grunden til, at jeg ikke kalder det for en bog, er at faconen er som de første Tangent'er, som jeg heller ikke kan acceptere som reelle bøger, men det er måske mig der er for kritisk, men for mig er bøger noget, der kan stå i en bogreol og som har en reel bogryg.

Ellers har Niels Dalgaard efterhånden fået helt fin styr på duplikatoren. Teknisk set er der ikke ret meget andet i vejen, end at han skal have lidt mere styr over Letrasettyperne.

Bogen indeholder fem Neutzsky-Wulff noveller, der alle tidligere har været publiceret. Disse har dog "kun" været publiceret i fanzines, og derfor kun nået ud til et begrænset publikum. Dette kan Dalgaards initiativ måske afhjælpe, selv om det første oplag er begrænset til 200 ex., altså ikke meget mere end mange fanzines (og absolut færre end Proxima).

De fem noveller er Advareren (først publiceret i Proxima 2, dec. 74), Strand (Minizine 2, 76), Harpyia (Pulsar 1, 77), De døde marcherer mod Bel Epe (Minizine 4, 76) og Manden der ville se om de døde knepper (Minizine 5, 77). Derudover er er en introduktion af Dalgaard selv, som er udmærket, og som giver læseren en indføring i Neutzsky-Wulff samt en bibliografi over "Wulff i danske fanzines", som dog må siges at være meget mangelfuld (og som kan opfattes som en modsigelse af introduktionen).

Advareren er en lille kort og spøjs novelle. Ikke original men tilpas godt skrevet til at den ikke er kedelig. Dens tema er ikke så meget at advare som tidsforskydning.

I Strand udfolder Neutzsky-Wulff sig boblende af vid. Han kører på humoristisk vis det skarpe skyts frem mod filosofiforelæsningerne (og alle de andre fakulteters forelæsninger iøvrigt) og forskernes måde at fremlægge deres ofte mærkværdige fortolkninger af givne observationer.

Disse to noveller samt til dels De døde marcherer mod Bel Epe, der trods alt foregår i 1987 (dette er formentlig ikke helt tilfældigt), er sf. Men uden de fremtidige årstal er der nu ikke meget sf at hente her. Historien tangerer sorcery (fantasy) genren, men er reelt en horroraffære). Altså, historien er god nok og skrevet i EN-Ws lette stil og uden nogen særlig filosofi eller nyt budskab. Men historiens tema er lige præcis af den slags man kunne forvente at finde i Gru og Skræk og hvad de så end hed. (En ordentlig hoben lig og skeletter der ved en magisk formular rejser sig fra deres grave og styrter diktatoren). Det er et ganske fortærsket tema, som dog, når det gøres som EN-W gør det, stadig kan være interessant og spændende.

Harpyia er en fantasy / sorcery / monster-historie, som visse steder endog stilistisk er næsten smuk. Novellen viser, at EN-W udvikler sig mod en mere lyrisk fortællestil og det er ikke nogen dårlig udvikling.

Og så, som det evigt søgende efter nye dybder i mennesket menneske som Erwin er, afsluttes samlingen på en udmærket måde med endnu en horrorhistorie, Manden der ville se om de døde knepper. Men i og med, at det her er interessen for det okkulte Erwin dyrker, rigt krydret med psykiske- og filosofiske metaforer og holdt i et lyrisk let sprog, er novellen absolut læseværdig og forekommer ikke banal.

Den tier kunne man såmænd sagtens give dårligere ud. Skal bestilles direkte fra forlaget. (Tohubohu Press, Horsekildevej 13, DK-2500 Valby).

S. Lerskov-Larsen