Filmanmeldelse: Futureworld (Oprøret i robotcentreret)

 

En af de film, Fabula 77 skulle have haft, men altså ikke fik, var Westworld, en ikke ganske ueffen skildring af et fremtidigt Disneyland, hvor man tilgengæld for en ublu betaling kunne tilbringe en uge hos romerne, i middelalderen eller altså i det vilde vesten. Disse sterile plastic-dekorationer, hvor appetitvækkende robotter sørgede for underholdningen (vold og sex - what else?) kunne, bl.a. i kraft af imaginativ fotografering, af og til fange et glimt af en surrealistisk mareridtsverden, hvor menneskets ugebladsdrømme til slut vender sig ødelæggende mod ham selv, da mekanikken svigter. Yul Brunner var faktisk ganske fortrinlig som robot, og små numre som robot-synsvinkler (shades of Kurt Neumanns flueøjne) og "åbnede" androider fuldendte billedet af en virkelig solid underholdningsfilm.

Nu har vi altså fået en sequel, og dem skal man jo som bekendt ikke vente sig for meget af (men der er jo undtagelser, f.eks. Conquest of the Planet of the Apes, abefilm nr. 4, der faktisk var bedre end den første). Selv med dette i baghovedet skuffes man imidlertid af Futureworld. Det grundlæggende plot er ikke tilført nogen nye ingredienser, og de oprindelige er håbløst svækkede af en vist generel manglende interesse for hele foretagendet. Manus virker, som om det er skrevet af to tolv-årige, hver for sig. Det hedder et sted selvironisk, at en af replikkerne lyder som kom den fra "an old movie", men det er i virkeligheden en ufortjent kompliment. Så gamle film eksisterer simpelthen ikke.

Peter Fonda skammer sig forståeligt nok over at skulle sige al det vrøvl og lege med i den tåbelige "handling", og det er jo ikke det bedste grundlag for en skuespillerpræstation. Den kvindelige hovedkrafts eneste kvalifikation er vist, at hun har set "Front Page" 25 gange. Så er der en mad scientist, hvis dæmoni består i, at han ikke bevæger ansigtet, mens han taler. Hvis det er kriteriet, kan man seslv tælle sig frem til antallet af dæmoniske skuespillerelever på de danske teaterskoler.

Dekorationerne er sjuskede tilriggede left-overs fra alt fra a space odyssey til Brødrene Cartwright, or so it seems, og fotograferingen er nil. Det ligner mest af alt en guided tour til et eller andet TV-selskab.

Eneste lyspunkt er en drømmesekvens - klodset seksualsymbolik er altid ffornøjelig, jævnfør den ellers mislykkede Spencer Tracy-version af "Dr. Jekyll & Mr. Hyde" og den frydefulde imbecile "Barbarella".

Af alle sf-film, jeg har set (og det er s'gu et par stykker) tager Futureworld vist prisen for infantilitet. Men lad os nu se Star Wars...

Erwin Neutzsky-Wulff