Young Hannah, queen of the vampires

 

YOUNG HANNAH, QUEEN OF THE VAMPIRES
(= CRYPT OF THE LIVING DEAD = VAMPIRE WOMAN)
Dist: Niles
Prod: Ikke fundet
S: Andrew Prine, Mark Damon
I: Ray Danton
L: 15 min. (Orig.L ikke fundet) farve tone

Det er en underlig blanding af godt og skidt, denne strimmel. Den er ofte den banaleste "De fem"-gyser-parodi med konstant tordenvejr og mystiske blinde mænd med dystre forudsigelser og kryptiske advarsler.

Vampyren selv besidder imidlertid mange kvaliteter, omend spredte og selvmodsigende. Hendes første gisp efter liv står smukt til hendes voksmannequin-image, ligesom der er ro og selvopfyldelse i hendes påføgende jagt i ulveskikkelse. Lad så være at special effeets er grufulde, og at det evige lysegrønne dampbad, personerne konstant bevæger sig rundt i, ikke just virker befordrende på fantasien.

Det er en usikker instruktør, der nok har ideer, men som også gerne låner fra andres, kryptsekvensen fra BLACK SUNDAY, kirkeklokkerne fra THE CURSE OF THE WEREWOLF (Fisher) osv.

Helt nyt er imidlertid Hannahs endeligt: Helten som en ensom fyrvogter konfronteret med det uundgrundelige, fotograferet i totel; vampyren i flammer, begær og dødskamp i et, som een hvid mund, en grotesk sommerfugl. Den pinagtige aflivning af elementalen, rystende i sit langtrukne tovtrækkeri mellem afsky, frygt og medlidenhed.

Derimod har man svært ved at forstå, hvad den totalt tåbelige og stil-brydende surprise ending skal være godt for.

Og så er der nogen, der har flået øjnene ud på den pæne Kodak-dame, der viser os farveskalaen på indløbsstrimlen. Inside joke? I så fald er den meget inside (subliminel), for billedet står kun på lærredet nøjagtig en ottendedel sekund..

KOPI (color): A LYD: A

-wulf