På sporet af Gud

 

Dansk SF-roman med grublen og fantasi

Erwin Neutzsky-Wulff: Gud. (Vinten, 175 og 157 s., kr. 86,00).

DET ER en vældigt ærgerrig science fiction-roman, som Erwin Neutzsky-Wulff har skrevet. Titlen er 'Gud'. Hans roman fra sidste år hed 'Anno Domini'. Forfatteren kredser om, hvad vi ikke ved og derfor stadig kan gruble over: findes Gud og er han skabt i vort billede?

Science fiction-litteraturen har svært ved at slå an herhjemme, skønt vi dog har en så ypperlig dyrker af den som Niels E. Nielsen. Det kan skyldes at genren, skønt åben for alle fantasi-påhit, er svær at variere. Den falder let i det moraliserende, kold robot-teknik mod varm menneskelighed.

NEUTZSKY-WULFF søger at udvide den ved at gå fra det etiske til det religiøse. Slutfacit bliver dog det samme.

Romanen starter i USA, 1975. En prom, et interplanetarisk fartøj, lander i ørkenen, nogle amerikanske videnskabsmænd søger at invadere den. Det er svært og tager tid, også for læser og forfatter, afviklingen af stoffet er nogenlunde kluntet.

Endelig lykkes det for tre af dem, og samtidig letter promen, der blot var mellemstandset på jorden. Turen går videre mod Guds planet.

Ombord sker artige sager. Forfatteren viser god fantasi i skildringen af de mystiske promer. Teknisk er de højt avancerede, følelsesmæssigt synes de umenneskelige, men de er religiøst besatte, båret af en higen efter Gud. Og skønt de tre videnskabsmænd er ateister, må de dog erkende, at de altid, ubevidst, har haft et hovedmotiv under deres forskning: næste gang de så i mikroskopet, ville Gud være der.

I passager af selve rummet uden for promen viser forfatteren, at han også kan beskrive.

Skibet når sit bestemmelsessted, Guds planet, hvor robotter færdes, og Kristus taler om menneskets bevidste drift. Den er farlig. Bevidstheden er død. Ubevidstheden er det levende.

Mennesket trænger forbi denne falske Gud og bliver selv Gud. Det etiske, det menneskelige på godt og ondt, er det guddommelige, det religiøse.

På vor ærgerrighed skal vort spil bedømmes. Forfatteren har villet tage livtag med store problemer. I afsnit er der kommet god, begavet underholdning ud af det.

Romanen er illustreret af Torstein Gundersen, i en blanding af jugend- og tegneseriestil.

BENT MOHN