Den sidste åbenbaring

 

Erwin Neutzsky-Wulff: »Havet« (Vintens Forlag)


Hvis nogen uden for de indviede læseres kreds stadig er i tvivl om, hvor langt science fiction-litteraturen er kommet, behøver han (m/k) kun at læse en af denne bogsæsons romaner i fantasigenren: Erwin Neutzsky-Wulffs »Havet«. Den er ganske vist på over 300 sider, men så rummer den også det hele - Verdens skabelse og undergang, inklusive raketalderen og erobringen af rummet og løsningen på menneskehedens evige gåde: Hvorfra vi kom, hvorhen vi gåe. Altsammen fortalt i en ny forunderlig myte - og heldigvis med et skævt smil.

Romanen begynder uhyre traditionelt med de bibelske forjættende, men stadig uforklarelige ord »I begyndelsen var ordet og ordet var hos Gud«.

Tør det noteres, at det i denne mytologiske romans forløb røbes, at nok skabte Gud verden, men det var Satan, der satte menneskene på jorden...

Den egentlige handling i »Hvaet« starter med, at et degenereret menneskesamfund sender et par Noahs arker ud i rummet i form af computerstyrede rumskibe, som i løbet lysår kan nå fremmede solsystemer med mulighed for at finde livsbetingelser for hibernauterne, de ombordværende hensat i en dvale tilstand. Nogle af dem når virkelig en sådan klode med jordiske livsbetingelser, men den er befolket af jumboagtige intelligensvæsener, som - tænk engang . ikke modtager menneskene som guder, men tværtimod finder dem ret afskyelige, fysisk og psykisk.

Så kører handlingen ellers der ud ad, vekslende mellem forrygende spænding og tunge filosofiske afsnit. At Neutzsky-Wulff skriver replikker og hele afsnit af bogen på engelsk generer nok ikke det trofaste science fiction-publikum, som må læse mange bøger på engelsk, fordi det danske udvalg er så sparsomt, men det vil nok afskrække en større læserkreds. At han først og fremmest er en virkelig digter med frodig fantasi kan derimod næppe undskylde, at han undertiden fortaber sig i ordflomme, hvor en stram komposition ville appellere til mange flere. Hvad derimod kan undskylde ham, er kampen mellem rystende åbenbaringer og deres fortolkning. Apostlen Johannes overlod som bekendt også sine åbenbaringer til læserens fri fortolkning.

es