Menneskesindets afgrunde

 

Erwin Neutzsky-Wulffs 16. bog, der udkommer i dag, er en mental gyser, der bevæger sig på sindsygens rand - afgrunden mellem sansernes virkelighed og underbevidsthedens mareridt.

Af Tage Eskestad


Litteratur: »Indsigtens sted« af Erwin Neutzsky-Wulff (Borgen, 98.00 kr.)


Erwin Neutzsky-Wulff har 30 år og 15 originale bøger bag sig. Produktionsmæssigt er han næppe overgået af nogen anden i det danske forfatter-parnas. Heller ikke i originalitet. Han bevæger sig på fantasilitteraturens overdrev, først med sin okkulte detektiv Adam Hart på opdagelsesrejse langt ind i kabbalaens mysterier, så på rejse mere i det indre end i det ydre rum med dobbeltromanen »Gud 1-2«, »Havet« og »33. marts«.

I dag udgives hans 16. bog »Indsigtens sted«, opkaldt efter den metafysiske mutant Mekom Bina - undfanget under et satanisk ritual, der bringer tanken hen på Ira Levins »Rosemarys Baby«.

Neutzsky-Wulff har gjort grundige forstudier til denne mystiske afhandling, som en indførelse i okkultismen. Hovedpersonen, dansklæren Erik Løv, bevæger sig fra et spiritistisk miljø ind i den sorte okkultisme med hårrejsende præsentation af satanismens sadisme og masochisme, derfra i retræte gennem eksorcismen til moderne kristelig mystik. Hele historien er en ny dybdeboring i menneskesindets afgrunde, og det er bestemt ikke lige skønt, hvad der kommer op til overfladen af bevidstheden. Gennem hele bogen bevæger Neutzsky-Wulff sig på sindsygens rand, afgrunden mellem sansernes virkelighed og underbevidsthedens mareridt. Han kommer nærmere Edgar Allen Poes mareridtverden end nogensinde.

Bogens handlingsforløb er ikke traditionelt spændende, men fascinerende i sin flom af ordbilleder. Spredt mellem disse afspejles Neutzsky-Wulffs originale tanker, her koncentreret om en analyse af menneskehedens dybder, om jagten på sjælen: »Måske er okkultismen ikke så meget en opsamling af forældede verdensbilleder, som den er en art menneskesindets sygejournal. Følelserne, drifterne, det bio-psykiske ophav. Intelligens og fornuft er forholdsvis nye opfindelser, hvis formål er at tilpasse driftsvæsenet til omgivelserne«. Og om sjælen: »Måske findes der noget ånd, der er så upersonligt, at det er næsten væsensforskelligt fra det, vi forstår ved personlighed og karakter. En energi, der gennemstrømmer universet, og hvis hemmelighed ligger dybt begravet i DNA og RNA, disse mikroskopiske datamater, der som slumrende guder styrer vort univers«

Neutzsky-Wulff har skrevet en ny dybdepsykologisk afhandling. Han kalder den en roman. En mental gyser er det i hvert fald.