Sympati for Satan

 

Okkult gør-det-selv-vejledning i romanform

Af ERIK SKYUM-NIELSEN

Erwin Neutzsky-Wulff: Indsigtens sted. Roman. 255 s. Borgen. Kr. 98,00.

ERWIN NEUTZSKY-WULFF, der tidligere i en række spændingsromaner har behandlet forskellige okkulte fænomener, har nu begået en regulær indføring i satanisme: Indsigtens sted. Oprindelig var det hans hensigt at udarbejde en egentlig lærebog, men da dette mislykkedes, besluttede han at give sin mystiske rejsefører romanens form.

Kernen i bogen er en række optegnelser der strækker sig fra juni til december 1979. Skriveren, en ung gymnasielærer ved navn Erik Løv, der længe har interesseret sig for det okkulte uden rigtig at gøre noget ved det, begiver sig ud på en rejse gennem den danske okkult-kultur, der samtidig bliver en efterforskning i hans eget indre. Han starter hos en kreds af afdankede spiritister, men får har kontakt med en ung Satan dyrker, Anders, der for en tid bliver hans lærer.

Til at begynde med betragter Erik de dunkle oplevelser blot som projektioner af processer i den menneskelig psyke, men han bliver snart klar over, at den åndelige verden har fysisk realitet. Den klassiske fysik opfatter verden i tid, rum, kausalitet og identitet, men denne model er ikke i stand til at beskrive hvad mennesker faktisk oplever, og er da også forlængst sprængt af kvantefysikken. »Så vidt jeg forstår, er den afgørende forskel på naturvidenskab og okkultisme, at mens naturvidenskaben opfatter det psykiske som en funktion af det fysiske, ser okkultismen det fysiske som en funktion af det psykiske?« spørger eleven, og læreren svarer: »Det er korrekt. Virkeligheden er af psykisk art.«

Anders fører Erik »frelst gennem ulveflokken: de transcendentale masser og esoteriske købsmænd« og giver ham »et populært teoretisk grundlag for astrale sundture og omgang med den åndelige verdens mindste funktionærer.« Det viser sig imidlertid at Erik er » naturens muntre søm« der får forærende hvad andre gennem års møjsommelig træning gør sig fortjent til. Han stiger hastigt i graderne og optages i en satanistkreds, under hvis opsyn han sammen med en pige, Inge, der altid er med på den værste, dyrker seksuel magi. Ved påkaldelser og pisk fremmaner de ånden Mavet der via Erik går i seng med Inge, der allerede en måned efter nedkommer med en komunculus, Mekom Bina. Efter en kamp med sekten om ejendomsretten til dette væsen der ligner en krydsning mellem to kontaktlinser og en medisterpølse, angrer de unge elskende deres synder og falder ved juletid til ro i en tillempet udgave af den kristne mystik.

EGENTLIG burde bogen vel anmeldes af en indviet med sort bælte og syv duelighedstegn. Men da vor satanistmedarbejder for tiden afsoner en længere fængselsstraf for hustrumishandling og vor okkultisme-redaktør er på astralrejse, er det faldet i min lod at skulle give et bud på denne subkulturelle Baedeker.

Som (spændingsroman er Indsigtens sted ikke meget bevendt: dialogerne mellem lærlingen og hans troldmand er langtrukne og fulde af pseudodybsindige gentagelser, og de okkulte oplevelser fremstår mest som variationer over samme mønstrer: løftelse og udvidelse, blæst i stuen, udspekuleret seksualsadisme.

Dagbogsfiktion er indskrevet i en ramme komposition, sådan at først del af Eriks optegnelser læses og delvis kommenteres af en præst, mens anden del søges tolket af en psykiater. Nogen spænding mellem rammen og dagbogen opstår dog ikke, og i sidste del giver ENW da også afkald på dette kompositoriske greb.

Det skal dog siges, at forfatterens hansigt tilsynelandende ikke har været at skabe spænding. Beskriveleserne af åndemaneri, besættelse, eksorcisme m.m. er holdt i et ret nøgtern sprog, som i disse klip:

»Jeg binder hende regelmæssigt og lader hende ligge et par timer hver dag.« (27.9.79).

»Jeg skar en rift i hendes venstre overarm, og hun sank fuldstændig hen i kontemplationen af den. Senere bed hun mig, det gjorde helvedes ondt, som insektgift. jeg tog et bælte fra hendes klædeskab og piskede hende brutalt, men hun syntes ikk at mærke det, remmen efterlod heller ingen mærker på hendes hud.« (1.10.79).

Indholdet er i sig selv skrappe sager, men ret beset er det uhyggelige ved passager som disse ikke så meget det der står som måden altså, som det står på. Man vænnes som læser til at opleve dde værste uhumskheder som selvfølgelige, og griber sig selv i, midt i ed koldsindiget udpenslede uappetitligheder, at spørge, om der ikke snart kommer noget spændende.

Så vidt den »litterære« vurdering. Hvad bogens ideologi angår, er der tale om et skrabsammen af kønsmystik, sadisme, overmennesketanker og racehad. Ganske vist lægges der i Eriks dagbog efterhånden afstand fra disse ideer, og ganske vist fremgår det af bagsideteksten, at forfatterens hensigt har været at advare nutidens mennesker mod de danske satanister og satanismen i danskerne. men jer er mest tilbøjelig til at se romanens tvetydighed som et forsøg på at dække både såvel det publikum der har sympati for Satan som det der blot er nysgerrigt skeptisk.

INDSIGTENS STED spiller på den samme nyfigenhed som sætter pressen i stand til at sælge reportager fra narkomiljøer, massageklinikker og hemmelige sekter. Dens forfatter præsenteres af forlaget som »en aktiv og indviet satanist«. Med andre ord: det er den rene autentiske vare det her! Og når hertil kommer at bogen såvel i handlingens løb som i en afsluttende okkult ordbog polemiserer voldsomt mod enhver pseudo-okkultisme, er ingen tvivl mulig: det er de vises sten til 98 kr.

Skeptiker eller sympatisør, spiritist, astrolog eller ufo-observatør: du kommer ikke uden om Indsigtens sted. Eller gør du?