Læserbrev i Mini-Zine

 

Kære Henry Madsen!

Ja, så kom Gud, dvs egentlig er udgivelsesdag 22/11. Et par aviser har imidlertid taget forskud på sagerne og allerede anmeldt den (bl.a. Politiken og Jyllandsposten) under overskrifterne INTERNATIONAL FORMAT og GRUBLEN og FANTASI. Det er "god, begavet underholdning" og "bogen ville være spredt over et helt kontinent, hvis den var skrevet på engelsk og ikke på dansk, for den tåler sammenligning med science fiction genrens bedste".

6/12 kommer så ADAM HART OG SJÆLEMASKINEN, nr. 2-bog i Adam Hart-serien (nr. 1 var altså ADAM HARTS OPDAGELSER); og nr. 3 i samme serie følger rask efter VICTOR JANIS OG SØN, det sker 31/1. Så skriver jeg på en 400-siders fidus, der har fået arbejdstitlen DEN TREOGTREDVTE MARTS, og den håber at blive, så den kan komme ud efteråret '77. Og så skal jeg måske lige nævne, at GUD er en VINTEN-bog (han udsender også en fantastisk spændende Nielsen: AKERONS PORTE, og en Flemming Chr. Nielsen: NOVELLER FOR VOKSNE, en lille nerve-kriblende sag til de sene aften-timer). SJÆLEMASKINEN tager Carit Andersen sig af tillige med WELLSes tidsmaskine, mens VICTOR JANIS vil være at finde på Mr. Irlovs bog-liste (kun for bogklubbens vedkommende - bogen udsendes af forlaget MULTIVERS, der også tog sig af ADAM HART 1 - red.). Og så kommer der et stort værk om SF i slutningen af februar, med bio- og bibliografier af en god snes SF-forfattere - deriblandt sågar 3 danskere, undertegnede, nielsen og eskestad. Der er også artikler om SF generelt i denne store (A4) bog (GAVEBOGEN til SF-fan'en - det kan jo desværre ikke nå at blive julegave), af mig selv, Ebbe Reich, Tage La Cour, Tage Eskestad o.m.a. PUH! Huskede jeg det hele? Nå, det meste vidste du vel i forvejen.

Jeg sender dig en novelle med en titel, som du kan ændre, hvis du synes, den er for streng, og hvis du ikke kort og godt afstår at bruge novellen, fordi du synes, det er noget l...! Det er to fine numre, du har sendt mig (3 & 4) MINE-ZINE IS THE BEST THERE IS!!! youc'n quote me f'that!

Du har virkelig fået fat i nogle gode noveller (DE DØDE er måske egentlig for lang), Det er jo noget af et status-symbol, at H. C. Andersen skriver for dit blad. Dalgaards ekspedition er rigtig skæg. Keep up the good work!

Hej, ERWIN NEUTZSKY-WULFF