Læserbrev i Proxima

 

Må jeg lige kort bemærke, at det nok har overrakset en og anden af os, der finder, at MBSF bliver bedre og bedre nummer for nummer (selvom etteren er vanskelig at overgå, med bl. a. to fremragende danske noveller af henholdsvis Niels E. Nielsen og Tage La Cour), at erfare, at Remar's blad er en "pseudo-publikation, som det påstås i en anmeldelse i Proxima's marts-nummer. Rasende billig (ikke bare de førsted numre, som man havde frygtet - bladverdenens berygtede "reklametilbud" ihukommende), solidt redigeret, fornemt udvalgt, pænt oversat, som udgivelsen er, skulle man dog sunes, den fortjener en lidt blidere medfart.

Ikke mindst som forum for danske frfattere har bladet sin mission. Og selvom jeg personlig savner navne som Tage Eskestad og Flemming Chr. Nielsen (men måske er de smuttet igennem et nummer, jeg ikke har fået opsnappet), er den litterære kvalitet som regel overraskende høj, også når det drejer sig om "amatørerne".

At pulp spiller en stor rolle i science fiction - for stor - kan anmelderen have ret i. Han skyder godt nok med skarpt, men MBSF kan umuligt være det mest passende mål.

Erwin Neutzsky-Wulff