Ufattelige dimensioner

 

Erwin Neutzsky-Wulff: Den 33. marts. Illustreret af Jes Formsgaard. (Vinten, 252 sider, kr. 69.00):

BÅDE FORFATTER og anmelder har haft de bedste intentioner med den 33.marts, og jeg tror, vi har haft lige store kvaler med den. Når jeg alligevel forsøger at give et lille indtryk af 'handlingen', er det fordi Erwin Neutzsky-Wulff uomtvistelig er et betydelig talent og filosof, der kan minde om Kierkegaard, bl.a. i sine religiøse reflektioner.

Hovedpersonen e den intelligente Bent Mogensen, der lider af en atypisk paranoid skizofren psykose, og lader sig behandle af psykologen dr. Madsen efter metoder, der kan minde om dem, dr. Sigurd Næsgaard gik ind for i trediverne, da psykoanalysen var højeste mode og man ikke kunne læse en seriøs roman uden at sætte den i forbindelse med Freud, Jung og Adler, og hvor drømme blev tillagt den største betydning for folks adfærdsmønstre.

Det begynder med, at Mogensen en almindelig hverdag finder alle huse tomme og bladene blanke i bibliotekernes bøger, så at han med et befinder sig i en ukendt dimension, hvor folk taler det besynderligste kragemål ('Nacod Gurle in Directus lether, wæt, Elektron æl...')

Tredie del indledes med en af Neutzsky-Wylff hjemmelavet Genesis, hvor Mogensen får en ny identitet i en slags mareridt af et Atlantis, hvor vi blandt andre væsener møder natteheksen Lilith, der i den jødiske folketro blev opfattet som Adams første hustru, med hvem han avlede dæmonerne. Hun er for øvrigt nævnt Esajaj Bog 34 og anses af mange forskere af det okkulte som vampyrernes stammoder.

Epilogen, som kun er på een side, begynder: 'Digtet er forbi. Min elskede, jeg har læst hele digtet nu, og der er ikke mere.' og den slutter: 'Se, elskede! Der kommer mennesker ud af de tomme huse!'

Den 33. marts er en bog, de fleste må læse mere end en gang, men de færreste vil fortryde det.

TAGE LA COUR