Anmeldelse af MBSF nr. 7

 

MÅNEDENS BEDSTE SCIENCE FICTION

Nummer 7, 1. årgang, marts 1976 redigeret af Frits Remar 100 side, kr. 4,85

Marts-nummeret er nok lidt under gennemsnittet. Asimov's Bastarden er en herlig ting, fuld af den nittenåriges naivitet og stilistiske skrubtudser, men ikke desto mindre med talentets selvfølgelige evne til at fortælle og forkynde, ikke tynget af nogen fortvivlet klamren sig til noget litterært forlæg. At servere Tonny Hald's chance-løse bras til dessert er egentlig mest synd for sidstenævnte. I det hele taget er der for mange amatører, for mange skole-stile. De er sjove som en lejlighedsvis indskudt dobbeltside (Rapport fra Kaptajn LU 342); men de må ikke som her fylde henved en tredjedel af bladet. Så hellere et pat gengangere - f.eks. så man gerne en ekstra novelle af Niels E. Nielsen, der - hvad man ellers kan sige om ham af ufordelagtigt - forstår at fortælle en historie.

Af debutanterne er Michael Toubro afgjort mest lovende, han har har hold på sit stof, selvom den litterært opfyldte kønsskiftedrøm ikke netop er min kop te. Man ser frem til en roman af samme forfatter. Niels Dalgaard er knapt så heldig. - og novellens illustrator har åbenbart ikke fattet, at det er frelseren, kaptajnen støder på. Peter Rønnov-Jensen bruger en gammel idé, og ikke engang særlig grundig. Når danske amatør-forfattere imitwerer New Wave, ikke ved at krukke med formløsheden, er jeg tilbøjelig til at se for rødt til at få øje på historiens bedre sider - og forfatteren har lyse indfald.

Robert W. Chambers kunne vi have undværet, specielt tyve sider af ham. Det er for tyndt. Frits Remars egen føljeton Dragen, forslår jeg Proxima at lade anmelde separat, når vi har set enden på historien

Erwin Neutzsky-Wulff