Forsvar for satan

 

Af Mogens Lyhne

Rifbjerg har vist omsider fundet sin overmand, hvad produktivitet angår. På mindre end et halvt år har Erwin Neutzsky-Wulff udgivet 4 romaner: 2-bindsværket »Gud« samt 3 bind i serien om de okkulte detektiver Adam Hart og Victor Janis. Fjerde og formentlig sidste bind i denne serie er nu udsendt under titlen »Oiufael«, hvilket ifølge Wulff skulle wære en af de utallige benævnelser for Djævlen.

Mens de øvrige Adam Hartbøger har været ret poppede parodier på okkulte gysere, er denne noget vanskeligere tilgengængelig, og tilsyneladende mere seriøst ment. Hovedmotivet i bogen er, at Satans onde gerninger måske i virkeligheden tjener et godt formål, nemlig det at få udslettet den kræftsvulst på naturen, vi kalder »civilisationen«, inden den når det teknologiske stade, hvor den kan få smittet livet på andre kloder.

Det er en ret blandet affære, såvel handlings- som stilmæssigt. Bogen er til dels formet som vers med faste strofer og rim. I øvrigt byder den på sadistisk pornografi, en kort, men smuk kærligheds historie, diverse veltilrettelagte gys, og ind imellem de let komiske dagbogsoptegnelser om de okkulte detektivers hverdag, som har præget de øvrige bøger.

Det går ret ujævnt fremad, indtil det til slut kommer fart over feltet, og vi når frem til en pointe, der må chokere enhver, som endnu har lidt kristenblod i årene.


Erwin Neutzsky-Wulff: »Oiufael«. Illustreret af Jes Formsgård. Multivers. 180 sider. kr. 46.-.