8 gode råd

 

TIL TONEFILMSAMLERNE, DER LIGE ER BEGYNDT

1) Køb såvidt mulig komplette spillefilm. Redigeringen af et klip k a n være hæderlig, men man kan også risikere en stump uden hoved og hale. Det er fristende at investere i mange titler, og man kunne tro, at man blev hurtigere træt at een lang film. Min erfaring er imidlertid det modsatte.

2) Køb en klassiker, hvor det er muligt, eventuelt en klassisk B- eller C-film. Brug en eftermiddag på filmmuseets bibliotek på at læse om den film, du eventuelt kunne tænke dig at købe. Lad være med at fæste lid til distributionsfirmaernes lovord om filmene. Slå den op i MONTHLY FILM BULLETIN - så ved du, hvad du får. Det kan virke snobbet, men det betaler sig at kigge efter instruktørnavnet, m.v. Det er de "store" film, der er mest underholdende, og glæden ved at se, forevise og eje disse film holder længere.

3) Lad være med at købe en snakke-film. En smalfilm er ikke en biografforestilling eller et TV-program. Du skal se den film, de køber, mange gange, så sørg for, at der er noget at se på. Du skal ikke være bange for udstyrsfilm, de taber overraskende lidt i en lærredsbredde på halvanden meter. Science-fiction, gysere og special-effects-film kan varmt anbefales til mediet.

4) Pas på distributionsfirmaerne. Det er ofte de mere obskure, der har de mest spændende titler, men man kan risikere at komme hjem med en film, hvor f.eks. lydsporet er totalt håbløst, asynkront, "grødet", ell.lign. Send altid øjeblikkeligt forhandleren det uacceptable i hovedet igen. Lad være med at diskutere med ham: Forlang! så giver han sig. Handel med brugt er mere problematisk. Her må man faktisk tage chancen.

5) Lad være med at vise dine film bag på et skævt frimærke. Giv den alt, hvad udstyret kan præstere: Så stort lærred, billedopløsningen kan tage, højttaler bagved. Lyden skal komme fra billedet, ikke fra mormors kaffestel. Undgå at smide penge ud til udstyr, du ingen glæde kan have af. Lad være med at købe en billig fremviser til dyre film, men lad på den anden side også være med at betale for krom. 16 mm i en halvandetværelses er pip og spild af penge. Pas på dine film, rensning osv. Gør noget ud af forevisningerne, indstil apparatet i forvejen, gerne specielt til den film, du skal vise. Hvis man ser godt efter, opdager man, at hver film har sin karakteristiske lydstyrke og skarphedsindstilling, m.v. Du er glad og stolt, hvis dine tilskuere har følt, at de har været til en regulær biografforestilling (med benene oppe). Du skammer dig, hvis de synes, du bare har plaget dem med dit værdiløse legetøj. Admit it!

6) Lad være med at fyre det hele af på en aften, hvis du har købt noget nyt. Har du købt en feature på 4 120-m-spoler, så er der fire gode aftener - eller fire søndage, for den sags skyld!

7) Forny jævnlig din samling, uden at skille dig af med perlerne. Vi kan allesammen lægge en tier eller to om ugen tilside til det brug, når d e t nu er vores last. En filmsamling er en levende bog- eller maleri-samling. Den er penge værd, og værd at give penge for.

8) Prøv JAKOB STEGELMANN ENTERPRISES. Det er en velkommen afveksling fra visse fotohandleres stjernedyre overgemte åndssløve julefilm og skamferede Disneys.

GOD FORNØJELSE -wulf