Anmeldelse af Tage Eskestad: Rapport fra en UFO

 

Roman af Tage Eskestad.
128 sider, kr.
Forlaget Fiktion 1979.

I modsætning til to SF-danskere, der plager deres stakkels læsere med et nyt værk hvert år, er det et stykke tid siden, vi har hørt fra Tage Eskestad. Til gengæld mærker man, at det er en godt gennembagt sag, der nu udkommer på Henry Madsens forlag. Man spørger umiddelbart, om ikke et mere etableret forlag kunne være blevet gjort interesseret, hvad jo ville have hjulpet noget på distributionen. Samtidig må man indrømme, at et forlag er så godt som dets forfattere, og her har Henry i al fald sikret sig et scoop af de større. Det er en helt ny Tage Eskestad, vi her får serveret. Frigjort fra Niels E. Nielsens påvirkning er han slået over i en genre, der er spekulativt-metafysisk på en yderst appetitvækkende måde. Og romanen er mere end et eksperiment, den er fantastisk gennemarbejdet. Det dimensionsbrydende bliver dermed noget, der ligner et bud på eksistensen. Ja, tankeeksperimentet er udført med en sådan akkuratesse, og de 'faglitterære' afsnit udført med en sådan selvfølgelig klarhed, at det er noget af en åbenbarelse at læse dem. Hertil kommer en formelig syndflod af påhit, der krydrer retten på det mere handlingsmæssige plan.

Sådan set er eneste mulige indvending, at Tage er for beskeden. Han tør ikke helt slippe. Slippe de muntre, men ikke særlig morsomme sketches over cerutrygende redaktører, 1984-strømere og psykiatriske hjernevaskere. Slippe Arthur C. Clarke og C. G. Jung og P. D. Ouspenski, som han citerer til overflod. Hvorfor læne sig så tungt til disse forlæg? Hvorfor skal hovedpersonen som Star Child; hvorfor skal pigen være ti år og druknet som i Bradburys Søen, og hvorfor skal hun hjælpe ham til at flygte fra en psykiatrisk afdeling, som i - never mind ...

Det ærgerlige er jo at der er mere end rigeligt med kød på Tages eget, næsten geniale plot. Og denne kendsgerning sammen med den, at det hele er så solidt sat op, med så mange strålende detaljer gør da også, at det er til at bære.

Jeg tør godt allerede nu udnævne Rapport om en UFO til en mellemstor klassiker i dansk SF. Endnu bedre er det imidlertid næsten, at en forfatter, som man var lige ved at glemme, viser sig at være på tærsklen til et forfatterskab, der kan føre meget, meget vidt.

Erwin Neutzsky-Wulff.