Videnskabesmanden og den lille dreng

 

eller hvorfor Jorden drejer rundt om solen

"Nu skal du høre, hvorfor Jorden drejer rundt om solen!" sagde videnskabsmanden til den lille dreng.

"Ja," sagde drengen, "lad mig høre!"

"Jo, ser du," sagde videnskabsmanden, "solens tyngdekraft virker på Jorden som centripetalkraft, mens dens bevægelse ..."

"Det forstod jeg ikke noget af!" sagde den lille dreng.

"Jo," sagde videnskabsmanden, "centripetalkraft betyder "centrums-søgende", mens centrifugal ..."

"Jeg forstår ikke de ord!" sagde den lille dreng. "Jeg bliver meget forvirret af dem. Kan du ikke tale dansk?"

"Jo!" sagde videnskabsmanden. "Altså, solens tyngdekraft trækker i Jorden og prøver at trække den ind til sig, ligesom en magnet tiltrækker søm. Derfor søger Jorden ind mod solen, og det er den centrums-søgende kraft. Samtidig ..."

"Det er alt for indviklet!" sagde den lille dreng. "Kan du ikke forklarer det lidt enklere?"

"Jo, altså, hvis du har en bold i en snor, og du svinger den rundt i snoren, så trækker snoren i bolden ..."

"Det er alt for indviklet!" sagde den lille dreng. "Nu må de virkelig tage dig sammen, hvis du vil have, at jeg skal forstå dig!"

"Jo, men hvis du nu hører efter ..."

"Hvorfor skal jeg høre efter, hvis du ikke gider forklarer mig det, så jeg kan forstå det? Du må da lære at tale, så man kan forstå, hvad du siger. Og hvorfor bruger du alle de fremmedord? Og hvad har en bold i en snor med solen og Jorden at gøre?

Nå, hvad var det så, du ville forklarer mig?"

"Ikke noget ..." sagde videnskabsmanden.