Okkulte detektiver

 

Af Flemming Chr. Nielsen

Erwin Neutzsky-Wulff: »Victor Janis & Søn«, Forlaget Multivers, 196 sider.

I Sværtegade 13, øverst oppe, bor den okkulte detektiv Adam Hart og hans gode ven Victor Janis. De studerer parapsykologi, vampyrisme og erotisk besættelse. For at tjene til brødet påtager de sig at hjælpe folk, der er forfulgt af spøgelser eller andre mærkværdigheder.

Det er selvfølgelig fiktion, for Adam HArt er helten i Neutzsky-Wulffs roman, tilmed en gammel litterær kending, der første gang optrådte i en samling noveller om »Adam Harts opdagelser« fra 1972, men siden har Neutzsky-Wulff udviklet sig til en original science fiction forfatter med kærlighed til det makabre og det romantiske.

Denne gang får Adam Hart til opgave at undersøge en hjemsøgt forstadsvilla, og det fører til blodige begivenheder med skjulte kælderrum og ondskabsfulde børn. Man aner påvirkningen fra Ray Bradburys »Den lille Morder« og fra djævlefilmene om »Exorcisten« og »Tegnet«.

Men Neutzsky-Wulff ligner alligevel kun sig selv. Han skriver frisk og uimponeret, haler sære og spændende elementer frem fra menneskets psyke, og forstår at operere med indviklede handlingsforløb, der til sidst mødes i en fælles løsning.

Samtidig med at Adam Hart udforsker spøgelseshuset er hans ven Victor Janis i England for at finde og gifte sig med den pige han elsker trods det, at hendes far er en berygtet kvindemorder.

»Victor Janis & Søn« er altså ikke nogen almindelig ægteskabsroman fra de københavnske forstæder. Her er heller ingen underbetalte husjomfruer eller revolutions-romantikere, men Neutzsky-Wulff bevæger sig ad litterære stier, hvor der hverken er trængsel af forfattere eller læsere.

Og det sidste er synd.