Menneske

 

Programmøren Frank Young er dødelig forelsket i sin chefs unge datter. Men en to tons lastbil sætter en effektiv stopper for hans stormende kærlighed.

Selvmord eller...?

MA-1, en af verdens mest avancerede computere, begynder pludselig at udsende uforklarlige meddelelser. I WANT BLOOD, skriver den. JEG VIL HAVE BLOD. JEG VIL HAVE HJERTE. JEG VIL HAVE SKELET, MUSKLER, NERVER.

Computerfejl eller...?

Disse to gådefulde hændelser danner optakten til Erwin Neutzsky-Wulffs store spekulative roman. Året er 1990. Det utrolige sker: En maskine antager selvstændig bevidsthed og eksistens. For første gang må mennesket indpasse denne grundvoldsrystende kendsgerning i sit verdensbillede. Men det sker ikke uden bitter kamp - fra såvel menneske som maskine.

MENNESKE borer dybt i vore opfattelser af os selv og af vores plads i den universelle sammenhæng. Den er et ambitiøst forsøg på at forklare - og stille spørgsmål ved - det, som giver mennesket ret til at kalde sig ... MENNESKE.

BORGEN