Et brag af en bog

 

Erwin Neutzsky-Wulffs roman »Mennesket« en science fiction af internationalt format

Af ARNE HERLØV PETERSEN

Erwin Neutzsky-Wulff
»Menneske«.
Borgensforlag. 266 sider.
Kr. 178,00.

NU KAN der ikke mere være nogen tvivl om Erwin Neutzsky-Wulffs format. HAns nyeste roman »Menneske« er et brag af en bog. Neutzsky-Wulff har altid været en utrolig ægerrig forfatter, og heldigvis er hans ægerrighed ikke egocentreret. Han vil ikke nøjes med at skildre et hjørne af hverdagen, men trænge ned til de evige filosofiske problemer. Indtil nu har jeg beundret hans gåpåmod, men jeg er ikke blevet fanget helt med af selve historien. Men i »Menneske« er et spændende idegrundlag parret med en elementær fortællerkunst, der især i første afsnit er helt fremragende.

Erwin Neutzsky-Wulff rejser spørgsmålet om, hvad det er der gør mennesket til menneske. Og for at se nærmere på det, lader han en maskine nå frem til egentlig bevidsthed. En datamat udvikler sig fra at være en slags kompliceret kugleramme til at kunne tænke selv, og spørgsmålet er nu, om dens bevidsthed adskiller sig fra den menneskelige.

I første del af »Menneske« fortælles denne historie frem til en fint drejet pointe. Det er science fiction at internationalt format. Personskildringerne kan måske virke noget endimensionale, men det er jo også ideen, der er det væsentligste. Og Neutzsky-Wulffs sprog er en fornøjelse at læse. Personer afbilldes i et par linjer, så Raymond Chandler ikke kunne have gjort det bedre: » Han lugtede altid af lige dele udstoppet næsehorn og parfumeret sæbe« eller »Hun lignede en pige i begyndelsen af puberteten, der har været for meget i kagekassen.«

I Anden del af bogen legemliggøres bevidstheden i maskinen i mennesker i forskellige historiske perioder, og i tredje del konfronteres maskine med menneske. Menneskene er selv blevet en slags maskiner. Neutzsky-Wulff er ædende ond i sin beskrivelse af de danske maskinmennesker i året 1991, hvor bogen foregår. Der bliver ikke meget tilbage af socialdemokratiets peddigrørs-kultur eller det udflippede oprør. Og maskinen, der er blevet menneske, må gå ind i en slags symbiose med menneskene, så de kan blive mindre maskinelle.

Detepisk fortællende er svækket noget i anden og tredje del af bogen, der undertiden får karakter af filosofisk traktat. Og det er bestemt ikke altid, man er enig med Neutzsky-Wulff. Engang imellem kan man komme til at tro, han peger hen mod metafysik, en slags pseudoreligion og antisocialisme, men så drejer han overraskende, og man ser, han åbner nye perspektiver. Selv når man er rygende uenig med ham, må man beundre hans konsekvens. Og der er ingen tvivl om hans glødende had til fascisme og mørketro og hans lidenskabelige forsvar for menneskets ret til at udfolde sig helt og fuldt. »Menneske« er en bog, der fortjener at blive læst og diskuteret.

»Menneske« koster mange penge - 178 kroner. Deraf går de 32 til den lede bogmoms. Så reelt koster bogen 4-5 gange så meget, som den ville have kostet for 20 år siden. En liter sødmælk er samtidig steget fra 76 øre til 4,30 kr.