Mennesket eller robotten

 

ERWIN NEUTZSKY-WULFF: MENNESKE
266 sider. 178 kr.
Borgen.

Som forfatter synes Erwin Neutzsky-Wulff ikke at være helt uden lighedspunkter med den computer, der i romanen »Menneske«s første del står på spring til at overtage menneskets funktioner her i verden. Dvs. dets bevidsthed med alt, hvad det indebærer.

Den er ikke bare lige så klog som et menneske, den er endnu klogere - som diplomat, som militær administrator, som hvad ikke? Den har alle muligheder, fordi den har alle menneskets gode egenskaber og ingen af de dårlige. Den er oven i købet ikke offer for de følelsesmæssige - religiøse - misvisninger, der har gjort menneskehedens historie til en højst tvivlsom affære.

Det er hele denne historie, computeren i romanens anden del får indkodet som en slags fællesmenneskelig erfaring - med det gamle Ægypten, kristendommen i Nero-tidens Rom, senmiddelalderens og renæssancens klosterliv og det nazistiske Tysklands jøde-udryddelser som eksempler på det menneskelige vanvid. Et historisk panorama i billeder à la Simone Beauvoir, der bl.a. viser, hvordan kristendommen som det sidste fortvivlede forsøg på at nå tilbage til den ubevidste uskyldstilstand før syndefaldet skaber sit eget modbillede: den kvantifikation og formalisering af tilværelsen, vi nu er vidner til.

Dette »nu« projicerer Erwin Neutzsky-Wulff i romanens tredie del ti år frem i tiden - til Danmark 1991, hvor uskyldsdrømmen er gået i opfyldelse, og hvor menneskene befriet for smerte, lyst og alle onde drifter er blevet ubevidste robotter, programmerede maskiner, mekanismer, hvis eneste dynamisk er pseudoideoloisk præk. Det er her, computeren kan få en rolle at spille: »Fordi mennesket er blevet en maskine må maskinen blive menneske for at gøre det til menneske igen«.

Den kriminalistiske islæt i denne science fiction- og fremtidsroman opgiver man efterhånden at interessere sig for. Og netop fodi Erwin Neutzsky-Wulff med sin løbske halvgeniale begavelse har villet sige alt i én eneste roman, bliver læseren først temmelig rundtosset og til sidst fuldstændig udmattet. Hvor vil han have og hen? Hvad skal det ende med?

Som en fantastisk fortælling om menneskets sære siksak-kurs og som en aktuel, delvis satirisk fremtidsroman med små sideblik til Huxley og Orwell er »Menneske« imidlertid ikke sådan at feje af bordet. Og som et stort billede af menneske-livet, hvor livet kræver sin død, og hvor skabelsen bygger på ødelæggelse - er bogen trods alt værd at læse. Lige til den viden om, hvad det vil sige at være menneske, som må vælges, hvis ikke mennesket skal udvikle sig destruktivt, som et indtil vanvid indespærret rovdyr, der endelig sprænger sit bur.

Er det den skæbnesvangre situation, menneskeheden er ved at nærme sig? Erwin Neutzsky-Wulff kan gøre os en smule klogere på hvordan og hvorfor. Men bevar hovedet klart! Teknikkens, verdenshistoriens og den politisk-religiøse livsfilosofis karrusel er oppe på et hurtigere omdrejningstal end hos nogen anden samtidig dansk forfatter.