OKKULT-TEKNISK BIBLIOTEK

 

1. bind

erwin neutzsky-wulff

 

 

OKKULT-TEKNISK BIBLIOTEK
FØRSTE BIND
ASTRALREJSENS TEKNIK
erwin neutzsky-wulff

Copyright Forlaget Fiat Lyx 1981

 

"Facilis descensus Averno: noctes atque dies patet janua Ditis".
VERGIL

(Frit oversat: Det er såmænd ikke så svært at stige ned i underverdenen - egentlig: "landet uden fugle" - næh, dens dør står åben både om natten og om dagen!)

 

 

FORORD

Læsere af min bog INDSIGTENS STED, en litterær fremstilling af en okkult indvielse, har efterlyst noget mere faglitterært. Da noget sådant imidlertid kun vil finde interesse og forståelse hos et fåtal, udgiver Palle Toft dette lille "bibliotek" i lille oplag. Første "bind" vil vejlede begynderen på hans første astralrejser. Senere pjecer vil behandle andre, mere eller mindre avancerede emner, ligesom visse ikke offentliggjorte okkulte værker vil blive udgivet, komplet eller i uddrag, oversat og annoteret. Forfatterne vil veksle, ligeledes oversættere og redaktører. Forudsætningen for at følge med er en god intelligens, en lille almen-dannelse, en glubende appetit på "overnaturlige" oplevelser og okkult specialviden, og en grundig læsning og forståelse af INDSIGTENS STED, idet der uden videre vil blive bygget på den viden, der herigennem forudsættes opnået.

Med Venlig Hilsen
Erwin Neutzsky-Wulff
adresse: Odins Tværgade 5,
telefon: (01)831695,
hvortil henvendelse kan rettes med personlige (okkulte!) problemer. I visse tilfælde vil jeg formodentlig kunne etablere kontakt til en okkult privat-lærer. Der er naturligvis intet økonomisk involveret.

 

INDHOLD

1. Transcendens
2. Hypnotisk transcendens
3. Eksklusiv hypnotisk transcendens
4. Inklusiv hypnotisk transcendens
5. Sympatisk transcendens
6. Sensorisk sympatisk transcendens
7. Fetishistisk sympatisk transcendens
8. Fobisk sympatisk transcendens
9. Kompulsorisk transcendens
10. Anden transcendens
11. Astralrejsens forløb
12. Liminelle fænomener
13. Astrale fænomener
14. Visioner
15. Entiteter
16. Geografi og kartografi

1. TRANSCENDENS

Der findes to hovedtyper af transcendens (overgang til astraliteten), HYPNOTISK og SYMPATISK TRANSCENDENS.

2. HYPNOTISK TRANSCENDENS

Når klarsyn eller transcendens er så forholdsvis sjælden i vores kultur, skyldes det hovedsagelig, at vi færdes i en overordentlig teknisk hverdag, fuldstændig domineret af massekommunikationsmidler. Vore sansecentre er med andre ord så optaget af at frembringe fysiske modeller af ydre stimuli, at de nærmest ikke har tid og lejlighed til at frembringe de tilsvarende modeller af den dynamiske psyke, som udgør en så væsentlig del af astraliteten. Ja, selv den materielle model er overfladisk og tegn-orienteret, så at også den væsentligste del af denne ligger under bevidsthedsniveauet, med andre ord er astral, idet vi jo definerer det astrale som den del af ånd og materie, som er subliminel i et gennemsnit af befolkningen i en given kultur. Det astrale vil altså være noget forskelligt for os og en ægypter, idet hans limen vil ligge dybere.

Når nu imidlertid vi begrænser den ydre påvirkning af vore sansecentre, vil disse få ro til atter at begynde at fremstille modeller af den dynamiske psyke ("ånd"), ligesom de vil kunne beskæftige sig med enkelte genstande og ideer og således opnå en dybere fremstilling af dem. Dette er grundlaget for HYPNOTISK TRANSCENDENS. Vi opdeler atter den hypnotiske transcendens i en eksklusiv og inklusiv.

3. EKSKLUSIV HYPNOTISK TRANSCENDENS

I den eksklusive hypnotiske transcendens udelukker vi fuldstændig eller i den udstrækning, noget sådant er gennemførligt, ydre stimuli fra adgang til sansecentrene. Vi anbringer os et sted uden forstyrrende lyde eller påtrængende lugtindtryk og lukker øjnene. Den kropsstilling, vi indtager, kan være så afslappet som mulig, eller den kan tværtimod være spændt og pinefuld på en måde, der "trodser" kropsfornemmelsen. Som en støtte kan rummet mørklægges. Ofte vil denne metode for den uøvede og udisciplinerede imidlertid give anledning til tankeflugt hvorfor den gerne vrages til fordel for en anden.

I denne anden teknik er de ydre stimuli begrænset til en enkelt, og så enkel som muligt, f.eks. refleksionen af et tændt stearinlys' flamme i et spejl eller den eskimoiske shamans "åndetromme".

4. INKLUSIV HYPNOTISK TRANSCENDENS

I denne teknik betragter man et tilfældigt eller fuldstændig regelmæssigt mønster, som i Rorschach-testen. Sansecentrenes kognitive fakultet vil nu søge en model i sit kartotek som passer til denne nye sansning, men ingen finde. Den vil da "snyde" og tvinge en tilfældig model (eller eventuelt en, der har stor psykisk dynamik) ned over sansningen. Denne model kan være hentet fra hverdagsplanet, men den vil lige så ofte eller oftere være af subliminel karakter, heraf blækklatternes betydning for psykologien.

En typisk inklusiv hypnotisk transcendens er punkteringen, som vi bl.a. finder i Oehlenschlägers "Aladdin". Der "prikkes" med en griffel i en bakke med sand; der vil da synes at dannes et mønsterg som er af okkult betydning, fordi det er en astral model. Da tidsdimensionen er mindre rigid på astralplanet, er det muligt på denne måde at "spå". Vi finder den senere degenereret til "kaffegrums". Man mente oprindelig, at kanalerne på Mars var en sådan "optisk illusion", men satellitfotos har siden godtgjort, at de er gode nok, selv om der næppe er vand i dem.

Langt de fleste mantier går efter dette princip. Et tilfældigt mønster eller udfald af et eksperiment "tolkes". Mest kendt er kartomantien, hvor tilfældige kort trækkes ud af tarok-spillet eller blot et almindeligt spil kort. Kristendommen, der altid har stillet sig kritisk over for disse fænomener, tillod på et tidspunkt en form for manti: Bibliomantien, der går ud på, at spørgeren sætter sin finger et tilfældigt sted i Biblen og læser det pågældende vers.

Det er her vigtigt at drage en distinktion. En teknik som f.eks. romernes gallomanti, der gik ud på at anbringe en hane i en kreds af bogstaver med et korn anbragt på hvert bogstav, for så at se, hvilke korn fuglen tog, og i hvilken rækkefølge, og således "stave" sig frem til orakelsvaret, må ikke forveksles med planchetten, der ganske vist også anbringes i en bogstavkreds, men hvis bevægelser ingenlunde er tilfældige, da de styres af brugerens subliminelle muskelkontrol. Dette sidste fænomen er i familie med automatskriften.

5. SYMPATISK TRANSCENDENS

Denne teknik bygger på fænomenet begrænset spontan transcendens. Selv om fuldstændig, spontan transcendens er sjælden hos andre end klarsynede i vores kulturkreds, gør astraliteten sig bemærket på talrige måder i vores almindelige hverdagsbevidsthed. Dette skyldes hovedsagelig to ting.

For det første opfattes ikke alle genstande lige overfladisk. Tværtimod er der genstande, som det er praktisk talt umuligt at opfatte på denne måde, som altså enten opfattes dybere, eller eventuelt slet. Disse dybe sansninger kan så virke som overgangsled til astraliteten. Dette fænomen kaldes SENSORISK SYMPATISK TRANSCENDENS.

For det andet er bevidsthedsniveauet hos et menneske ikke konstant livet igennem. I ekstreme sindstilstande som seksuel ophidselse eller frygt, gør astraliteten sig således særlig bemærket. Den psykiske dynamik bringer uorden i hverdagsbevidstheden. Disse spontane gennembrud af astralitet i hverdagsbevidstheden kan være så voldsomme at de efterlader en erindring, omend kun af den genstand eller omstændighed, hvorved de manifesteredes, og den psykiske dynamik. Genstanden eller omstændigheden behøver ikke at være identisk med den oprindelige stimulus, der forårsagede gennembruddet. Den kan også udmærket være en anden, der i det pågældende tilfælde dominerede bevidsthedsfeltet, og først efter gennembruddet får en dynamik. Det fænomen, at en genstand eller omstændighed erhverver en selvstændig psykisk dynamik ved association med et udbrud af det psykisk dynamiske, kalder psykologien ofte TRAUMA. Okkultisten skelner mellem FETISHISTISK, FOBISK og KOMPULSORISK SYMPATISK TRANSCENDENS.

6. SENSORISK SYMPATISK TRANSCENDENS

Medier for sensorisk sympatisk transcendens er f.eks. lys, luft, ild og vand. Noget lignende gælder planteverdenen, især træer. Denne teknik egner sig altså bedst for mennesker med adgang til en uforstyrret, "vild" natur.

(Billede: Sensorisk sympatisk transcendens. Maleriet, der er af Georges Braque, hedder TRÆERNE. Tunnellen er allerede ved at danne sig i billedets midte. I modsætning til skaberen af tunnellen senere i pjecen, har Braque den fordel at være genial i stedet for sindssyg?!)

7. FETISHISTISK SYMPATISK TRANSCENDENS

Der er her tale om genstande og omstændigheder, der har fået deres dynamik ved seksuel aktivitet eller fantaseren. Medier er dele af den kvindelige anatomi, dissocieret fra helheden, bestemte beklædningsgenstande og måske i særlig grad specielle stoffer og tekstiler. Teknikken er her at finde frem til den genstand eller situation, der maksimerer den seksuelle nydelse. Når denne nås, er samtidig det punkt nået, hvor et gennembrud til astraliteten lettest kan ske. Da dette ("at blive sindssyg") for hverdagsmennesket må forekomme på en gang eftertragtelsesværdigt og skræmmende, behøver oplevelsen ikke at være udelt behagelig. Psykens forsvarsmekanismer signalerer, at man nærmer sig grænsen til det astrale ved kvalme. Dette muliggør selvfølgelig også, at man bruger kvalmen som et "vejskilt".

8. FOBISK SYMPATISK TRANSCENDENS

Fobier er genstande og omstændigheder, der er associeret med frygt. Der kan være tale om "realangst" eller angst forårsaget af astrale gennembrud. Teknikken er her den samme som ved fetishismen. Fobien må indkredses og opleves igennem. Bag den skjuler sig atter en dør ind til astraliteten. Visse fobier er simpelthen erindringer om astrale oplevelser. Primitive astralrejser giver ofte den rejsende indtrykket af "at flyve". Den resulterende fobi er flyve- og højdeskræk. Det ubehageligt uvante ved astralitetens særlige rumfornemmelse forårsager klaustro- og agorafobi. Fobier knyttet til dyr, specielt slanger, røber fortrængte møder med entiteter. Andre signifikante fobier er angst for spidse genstande, der spiller en væsentlig rolle i det okkulte ritual, og angst for snavs, det vil sige menneskelige afsondringer.

9. KOMPULSORISK SYMPATISK TRANSCENDENS

Objekter for fetishisme og fobi vil som regel henholdsvis søges og skys uden træk af noget egentlig kompulsorisk. Kompulsionen opstår imidlertid ved en association mellem et udbrud af psykisk dynamik/gennembrud af astralitet og bestemte af personens handlinger på det pågældende tidspunkt, uanset om de egentlig har virket forårsagende eller blot befordrende på gennembruddet. Der er altså egentlig tale om en art ubevidste okkulte ritualer. Det berømteste er "ikke at træde på mellemrummene mellem fliserne", men mange er langt mere komplekse og konsistente, f.eks. rengøring, der skal foregå efter et ganske bestemt mønster. Udelades en detalje, kan "tvangsneurotikeren" (psykologiens term) føle sig forpligtet til at begynde forfra.

Desværre er den psykiske dynamik ved kompulsionen langt mere "smitsom" end ved fetishismen og fobien, hvorfor der hele tiden sker en livlig association, så at det ofte kan være vanskeligt at finde frem til det oprindelige, "virkningsfulde" ritual, altså det, der transcenderer. Denne teknik er derfor kun at anbefale de egentlige tvangsneurotikere.

10. ANDEN TRANSCENDENS

De seks citerede kategorier skulle omfatte stort set alle transcendente teknikker og vi skal her blot kort nævne nogle grænsetilfælde.

En nærliggende er transcendens ved indtagelse af hallucinogener, men den er som regel sværere at beherske end de nævnte, selv om den selvfølgelig hurtigere giver en slags resultat.

Religiøs transcendens kan opstå hos mennesker med et stærkt, omend uafklaret forhold til en eller flere entiteter, som f.eks. Kristus.

Det er også muligt at invalidere hverdagsbevidstheden (hvorved givetvis astraliteten viser sig) på forskellig måde, f.eks. ved faste eller vågen, eller ved en åndedrætsteknik, der "kvæler" cerebrum. Omend næppe nogen af disse metoder er direkte skadelige, kan de dog næppe anbefales. At opnå transcendens til astraliteten ved at perforere personligheden synes i høj grad som at sejle til havets bund ved at hugge hul i båden.

11. ASTRALREJSENS FORLØB

Astralrejsen deles gerne op i de LIMINELLE og de egentlig ASTRALE fænomener. De liminelle fænomener knytter sig til et overgangsstade mellem hverdagsplan og astralitet. De fremkommer ved, at hverdagsplanets typiske karakteristika, som det ikke deler med astraliteten, forvrænges, dissocieres og "smelter væk".

12. LIMINELLE FÆNOMENER

De liminelle fænomener kan lettest skildres ved et tænkt eksempel.

De kan begynde med en bogstaveligt "opløftet" fornemmelse. Man føler sig lidt lettere, hvadenten man er spændt eller afslappet. Der kan optræde let svimmelhed eller kvalme. Nogle mennesker sveder eller føler sig "klamme". Tilstande kan stige til en fornemmelse af "gyngen" eller "sejlen". Dette er altsammen rent fysiologiske reaktioner.

Det første egentlige liminelle fænomen er som regel forvrængningen, tegnet på, at hverdagsbevidsthedens rum-fornemmelse går op i sømmene. Det optræder som regel i tilknytning til det fysiologiske. Afstandsbedømmelsen svigter gerne først. Det er vanskeligt for personen at afgøre, hvad der er længst væk af to genstande - et spørgsmål, der er meningsløst på astralplanet. Fjerne genstande forekommer pludselig frygteligt nære, de opfylder synsfeltet, mens nære genstande forekommer uendelig fjerne. En potteplante bliver fire etager høj, en halvandenværelses til en fodboldbane. Man anser det for komplet umuligt, at den persong der sidder på stolen ved siden af en, skulle kunne høre en, så langt han er væk.

På dette punkt er det som regel, at genstande viser sig dybere, får flere detaljer, klarere farver, ja næsten "personlighed". Det er den åndelige mekanisme, der erkender dem, som manifesterer sig, hvorfor de kan synes svære at skelne, som de sædvanligvis synes, uden for en selv. Den erkendende og erkendte genstand bliver en. Man har en fornemmelse af, at bordlampen nårsomhelst kan begynde at tale til en, at den måske har det ubekvemt, hvor den står, og helst vil flyttes et andet sted hen. Der høres imidlertid ingen "stemmer" på dette punkt, det er blot en "fornemmelse". En parallel er den "primitive religions animisme".

Nu begynder formerne måske at opløse sig, i begyndelsen i tilknytning til den læderede afstandsbedømmelse, sofaen er en kilometer lang, osv. Men genstandene synes nu elastiske i flere planer, "gummi"-agtige, eller ligefrem flydende. Man befinder sig i en verden, der er helt anderledes farvestærk, dynamisk, elastisk, levende og personlig end den, man er vant til at færdes i. Den mindste genstand bliver et univers af fantastiske detaljer og myldrende liv. Nogle mere æstetisk indstillede personer flyder simpelthen af sted på denne billed-å, der efterhånden også omfatter lyde og andre sanseindtryk. Den mere kritiske natur leder fortvivlet efter en mening, et budskab, et eller andet, som bordlampen og universet vil sige ham. På dette punkt kan astralitetens naturlove ofte opfattes lige så instinktivt som vi almindeligvis opfatter tyngdeloven, og selv om det altså i virkeligheden er en temmelig banal mekanik, der her er tale om, vil man ofte føle det, som om man har erfaret livets gåde, naturligvis uden at være i stand til at formidle den sprogligt. Når man forsøger, virker det forvirret og banalt, og man rynker selv på næsen af sine udsagn, når man får dem forelagt, efter at være "vendt tilbage".

(Billede: Tunnellen. Malet af en 15-årig klarsynet, der er ulykkelig og forvirret over sin "underlighed", hvilket giver sig udslag i stærk hovedpine. Hun udtaler: "Sommetider er jeg bange for mig selv, ved ikke hvem jeg er eller hvor jeg befinder mig, hvad er tid og hvad er rum ... ?" Hun er bange for "døden", altså transcendensen. Om maleriet siger hun: "Jeg havde en uhyggelig nat, det var som om noget trak mig ned i dybet ... jeg var bange, fordi jeg ikke ved, hvad der kommer bagefter", og hendes psykiater er næppe kvalificeret til at fortælle hende det. Diagnose: Svær psykose. Institutionsanbringelse.)

Den centrale liminelle begivenhed er "tunnellen", den egentlige "overgang". Dette fænomen optræder som regel pludseligt, ofte med skræmmende pludselighed for den, der ikke har oplevet det før. Gulvtæppet bliver trukket væk under en, man er pludselig i mørke eller blændende lys, man kastes fremad, flyver, falder. I et overgangsstade kan det synes, som om man flyver under loftet, vinkende ned til de andre tilstedeværende i stuen. Man trækker sig eller bliver trukket langt, langt væk, stuen forsvinder for enden af en lang tunnel. Man farer af sted gennem en uendelig skakt, med kun et svagt lys forude. Det tordner og blæser om ørerne på en som lufttrykket i en raketslæde eller larmen fra et eksprestogs faren over skinnerne. Lyden kan også virke syngende. Komponisten Ligeti kommer tæt på denne "sfærernes musik". Lyset forude kan virke paradisisk tåget eller som Molochs gab, som om man står i begreb med at falde gennem en affaldsskakt ned i centralfyret, en hidsig højovn. Eftersom lyden omkring en kan tolkes som grufulde skrig eller ondskabsfuld latter fra tusinder af stemmer, er denne "nedfart" ikke nødvendigvis behagelig, men den kan altså også opfattes som en himmelfart.

(Billede: Astralt landskab af Yves Tanguy.)

Om det bliver et godt eller "bad trip", afhænger selvfølgelig i høj grad af mediet. De nævnte metoder fører som regel dybere ned i materien, altså egentlig i det, de kristne kalder Helvede, men man må trøste sig med, at turen på dette trin ikke er farligere end rutschebanen i Tivoli. At blive "opløftet i ånden" kræver en munkeagtig indsigt og askese. Dette betyder ikke, at rejser i den mere åndeligt dominerede del af astraliteten ikke bliver mulige på et senere stade. Begynderen gør imidlertid klogt i at holde sig "ved jorden" og i at dykke i stedet for at prøve at flyve.

Tunnel-billedet har sin begrænsning derved, at det ikke synes, som om man kommer tunnellens ende nærmere, men pludselig "er der". Man lander altså nærmest med et bump. Den første "vision" er iøvrigt næsten altid et landskab. Hermed ender den liminelle fase af astralrejsen, og den egentlig astrale begynder.

13. ASTRALE FÆNOMENER

Af de astrale fænomener skal vi foreløbig begrænse os til at beskæftige os med de mest primitive, dem, den astralrejsende har en rimelig chance for at støde på på sine første "ture". De falder i to grupper, VISIONER og MØDER MED ENTITETER.

14. VISIONER

Som nævnt er de første astrale visioner praktisk talt altid landskaber, ja, man taler direkte om "det astrale landskab" med visse typiske karakteristika. Det er i reglen fladt og udstrakt, ørkenagtigt. Himlen er fuldstændig overskyet og disse skyer hænger lavt, omend i flere planer, og glider over og under i hinanden i stor fart, hvad der medvirker til indtrykket af noget forblæst, stormfuldt. Det er et tusmørkeland, som grækerne beskriver Hades; selv skarpe lys mangler sollysets fylde. Dette har dog fået nogen iagttagere til at beskrive sollyset som "fladt og banalt" i forhold til denne nervepirrende fluorescens. Farver er tilsvarende bleg-grelle, næsten som neon-lys. Dette er således næste trin efter den liminelle farvelade.

Denne ørk er fuld af lyde, de er typisk skraldende, skrabende og hvæsende, som stærk raslen eller hule som fra bunden af en blikspand. Der er ofte stærk blæst, som kan være udtalt med- eller modvind. Nogle vil finde genstande fra hverdagsplanet løsrevet fra deres sammenhæng hist og her, ligesom efterladt i landskabet.

Sommetider havner den astralrejsende på en strandbred ved et oprørt hav i stedet. Dette er den primitiveste fremstilling af forholdet mellem ånd og materie. Det kaldes "Mikaels kamp med dragen". Havet repræsenterer materien, himlen ånden.

(Billede: Astral arkitektur: Domkirken i Reims.)

Landskabet kan dog også være mere varieret, med bjerge, skove og søer. Endelig kan der optræde bygningsværker den "astrale arkitektur", de gamle kirkebyggere forsøgte at efterligne. Disse bygningsværker kunne dog aldrig opføres på hverdagsplanet, idet de ofte strider mod tyngdeloven med tunge overbygninger på et spinkelt grundfundament. Det er de proverbielle "luftkasteller", dvs. luftborge. De kan være glasagtige eller direkte virke som kolossale ædelsten. De kan også være metalliske sølvhvide eller gyldne. Menneskets årtusindgamle og temmelig besynderlige forkærlighed for ædle stene og metaller skal ses på denne baggrund, altså sensorisk sympatisk transcendens. Her bliver de "efterladte" genstande til statuer i parker, hvor selv væksterne synes skulpturerede, hvilket også efterlignes i forskellig parkanlægning og havekunst. Statuerne kan også opfattes som levende væsner, der kun har æstetiske formål, eller eventuelt gemmer sig ved at stå helt stille. De første astralrejser er næsten altid "døde". Entiteter er sky væsner, der kun viser sig for den, der har aflagt flere besøg.

Luftkastellernes interiør består i reglen af uendelige "suites" af sale, næsten labyrintagtigt. Disse tusinder og atter tusinder af rum synes hver indrettet til en konges behov. Der findes møbler, brugsgenstande, nips og pyntegenstande, men deres anvendelse er ofte obskur, ligesom det kan være svært at afgøre, hvad der er hvad. Materialerne er også tit uigennemskuelig; et spejl af vand, en bordplade af en blålig luftart, en stol betrukket med rødt lys. Møblerne er ofte overmagelige eller så ubekvemme, at de modsiger deres egenart. Små genstande kan virke fortryllende grænsende til det bedøvende, et lille stykke legetøj, en toiletgenstand. I skåler står henstillet frugt, som er vinduespynt-agtig, smager vammelt-sødt eller bittert og forårsager kvalme, beruselse og delvis lammelse af bevægelsesfriheden - heraf den gamle advarsel om ikke at spise af dødsrigets frugt. Indtagelsen af sådanne kan dog også ofte bringe en over et dødt punkt i astraloplevelsen - en slags astralitetens hallucinogener - og f.eks. få "kæmpen, der ejer haven", altså en entitet til at vise sig.

Der er tit "malerier" på væggene, det er som regel vanskeligt at se, hvad de forestiller, og lykkes det, ændrer de ofte karakter umiddelbart efter.

Man synes at vandre gennem disse museumssale, og noget tilsvarende synes tilfældet ved landskaberne, hvor man dog af og til flyver.

15. ENTITETER

Det er naturligvis kun de primitiveste entiteter, man møder på dette trin. Det kan imidlertid være en fordel at kende de almindeligst forekommende typer. Den almindeligste af dem alle er LØBEREN. Den kan manifestere sig som et lysglimt, en springende skygge - heraf navnet - eller et flammende hjul. Den er temmelig upersonlig og søger ingen egentlig kontakt med menneskene, kun ængstelig nærhed. Den er lettere at skræmme bort end at holde på, mere et energibundt end et væsen. Den kan dog skræmme livet af nervøsere anlagte personer, der ser den som pludseligt opdukkende skikkelser i deres soveværelse, eller som en - for andre end den klarsynede - usynlig forfølger, der flintrer op ad en husmur og er væk, når man vender sig efter den. Andre mere "fornuftige" bortfortolker den som en synsforstyrrelse. Mange - selv klarsynede - bemærker den overhovedet ikke. Andre mærker den som "noget i benenden", der er væk, når dynen løftes. Mere påtrængende kan incubi og succubi være, henholdsvis mandlige og kvindelige entiteter, der søger materialitet ved omgang med henholdsvis kvinder og mænd.

(Billede: Entitet. Bemærk den insektagtige krop til højre i billedet. Tegnet af syv-årig klarsynet og "psykotisk" pige.)

Incubussen vil ofte først dukke op som en skygge, der betragter den sovende. Hun vil måske begynde at sove uroligt og vågne ved lette berøringer. Hendes krop kan udvise små blå mærker eller rifter den følgende morgen. Incubussens favntag kan føles som kramper i arme og ben, samtidig med at noget kryber ind i kønsåbningen, som er glødende eller iskoldt. Det kan også føles, som om et usynligt tørklæde klæber fast til ansigtet og hindrer vejrtrækningen. Kvalme og hovedpine kan optræde, ligesom vindpust kan ramme ansigtet og maven, hvis intensitet kan stige til slag. Der kan opstå let blødning fra mundens slimhinde. Incubussens besøg kan virke seksuelt ophidsende, men er det sjældent. Entiteten er som regel bange for mænd, hvorfor den sjældent besøger gifte kvinder.

Mere uforfærdet er succubussen, hvis nærvær føles som en tyk substans hældt ud over kroppen. Den lugter påtrængende vammelt-krydret og fylder mund, næse og svælg, ligesom den påfører delvis lammelse. Succubussen kan som regel skimtes som en høj skygge, der rider manden, når han ligger på ryggen. Som ved incubussen kan mærker, rifter, fornemmelser af stærk varme eller kulde, vindpust, slag og blødninger optræde. Visse typer river eller bider en rift i halsen, hvorfra der flyder lidt blod; heraf myten om vampyren.

ELEMENTALER, såvel "vilde", elverfolk, og "tamme" nisser, er sjældne, nu hvor menneskets omgang med naturen er nedskåret til et minimum. Elementaler kan være langagtige og gennemsigtige eller små af vækst med ansigter som børn eller åndssvage.

Entiteter er stærkest "på hjemmebane", altså i astraliteten.

GEOGRAFI OG KARTOGRAFI

Landskabet vil ofte være genkendeligt fra den ene astralrejse til den anden. Man er så at sige "kommet ned samme sted". Det vil derfor også være klogt at forsøge at genkalde sig det, når man kommer tilbage, tegne et kort, og eventuelt inden en rejses begyndelse beslutte sig for, i hvilken retning man vil udforske. Det kan med tiden blive til et helt astralt atlas, selv om man selvfølgelig ikke skal regne med, at alle landkendinger er konstante.

(Billede: Astral kartografi. Dette astrale kort er tegnet af en klarsynet ung mand på tretten. Han beskrives som indesluttet, meget læsende. Hans klarsyn gør visse genstande til tabu, bl.a. mad, andre har rørt ved. I elveårsalderen begynder han at gå på opdagelse i det astrale og sætter sig snart for at kortlægge det. I mangel af bedre måleinstrumenter bruger han øjet og en fremrakt pegefinger. Det kniber med den skriftlige fremstilling, da bogstaver for ham er symboler, ikke tegn. En af hans tegninger forestiller et stort A indhyllet i røg og flammer og hedder "ildebrand over et bogstav". Da en astral modelby bestående af 55 garntrisser, som han uden besvær navngiver og kender fra hinanden, viser sig utilstrækkelig, frembringer han i stedet "kort" som ovenstående. Han er i mellemtiden blevet 13 år gammel. Andre tegninger er fint sete astrale landskaber. Diagnose: Grænsepsykotisk. Invalidepension som nittenårig.)