Erwins genesis

 

"For længe siden.
Første Mosebog i
nyoversættelse ved
Erwin Neutzsky-Wulff".
Borgen, 2000,
kr. 250,00

I 1992 udkom en ny, autoriseret bibeloversættelse. Det var en traditionel kirkebibel, der af tidsskriftet Faklen og en række højtstående filologer og teologer, f.eks. professor, dr.phil. Frede Løkkegaard, professor, Ph.D. T.L. Thompson, seniorforsker, mag. art. Ulf Haxen, cand. mag., Ph.D. Philippe Provencal m.fl., er blevet skarpt kritiseret for at have taget hensyn til allehånde uvidenskabelige forhold, såsom den kirkelige tradition og dogmatik, dansk salmetradition og folkekirkelig liturgi. Og kravet om en videnskabelig nyoversættelse - først og fremmest af den hebraiske bibel - er blevet fremsat som et imperativ.

Der er imidlertid nu udkommet en ny oversættelse af første Mosebog ved den skønlitterære forfatter Erwin Neutzsky-Wulff. Ifølge bogens bagsidetekst får vi "omsider at vide, hvad der rent faktisk står", og ifølge indledningen er forfatterens "formålsparagraf at lave en oversættelse, der er dansk og uden teologisk bias." Dette må i lyset af ovenstående nødvendigvis påkalde sig opmærksomhed, og det skal med det samme slås fast, at på trods af, at Neutzsky-Wulff ingen uddannelse har inden for hebraisk, semitisk filologi, religionshistorie, teologi eller andet, er hans oversættelse på ingen måde uinteressant. Ikke mindst hans betydelige flair for det danske sprog skal fremhæves og undertiden til lige hans oversættelser, der repræsenterer en spektakulær evne til at tænke nyt.

"Primitiv religion" lægges til grund

Sidstnævnte er desværre også Neutzsky-Wulffs akilleshæl, og det er synd. Oversættelsen, som er et både 100 procent berettiget og nødvendigt projekt, tenderer nemlig i talrige tilfælde en gendigtning, en primærkilde ikke så meget til første Mosebog som til Neutzsky-Wulffs ofte idiosynkratiske udlægning heraf. Dette gør den imidlertid - videnskabeligt set - for så vidt ikke ringere end 1992-oversættelsen. For hvor denne i mange tilfælde tilgodeser den hebraiske bibels virkningshistorie, tilgodeser Neutzsky-Wulff i mange tilfælde denne tekstantologis forhistorie. Hans hovedkilde til fortolkningen af første Mosebog er således assyrisk/babylonisk religion i almindelighed og "primitiv religion" i særdeleshed. F.eks. er Neutzsky-Wulffs oversættelse "guder", hvor man i konfessionelle oversættelser nøjes med "Gud", i nogle tilfælde fuldt forsvarlig, men andre steder er den ud fra enhver grammatisk betragtning forkert, ja, kontekstuelt meningsløs. Om disse og mange andre i bedstefald tendentiøse oversættelser skyldes manglende hebraisk-kundskaber eller et næsten fjendtligt syn på jødisk religion (for ikke at tale om kristendom), som forfatteren indlednings vis gentagne gange giver udtryk for, får stå hen i det uvisse.

Til Neutzsky-Wulffs forsvar skal det dog siges, at han intet sted i den 100 sider lange indledning, der også indeholder knap så relevante oplysninger om hans personlige forhold til bl.a. homoseksuelle og pizza (!), anvender ordet videnskabelig om sin oversættelse. Det er han vel tjent med, og det kunne de ansvarlige for 1992-oversættelsen lære noget af.

Jens-Andre P. Herbener. Cand. mag. i religionsstudier og semitiske sprog. Leder for nyt bibeloversættelsesprojekt, der er tilknyttet Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Det Kgl. Bibliotek.