For længe siden

 

ANMELDELSE

Udgivelsen af Neutzsky-Wulffs længe ventede oversættelse af GT's bedst-kendte bog har tilsyndeladende (endnu) ikke udløst det ramaskrig, som man måske kunne have forventet. På nettet leder man forgæves - en hurtig dogpile-søgning på +"neutzsky-wulff" + "for længe siden" fører stort set ikke til noget som helst, lige med undtagelse af en kort reklameomtale fra Borgen - dén, nemlig, som også kan læse på bogens bagside. Men kan man ikke gå andre steder hen, kan man jo altid gå til kilderne selv, og kilderne vil i dette tilfælde sige www.enw.dk - Erwin Neutzsky-Wulffs officielle hjemmeside, der for en stor dels vedkommende bruges til at skælde ud på Faklen og til at holde fans'ene informeret om forfatterens planer om fremtidige udgivelser - next up: kolosromanen "RUM". Og ganske rigtigt: i en lille notits med titlen "For ikke så længe siden" tilstår forfatteren, at han havde forventet "en rasende reaktion fra folkekirkepræsterne" - en raktion der imidlertid aldrig kom, i det mindste ikke sådan rigtig, for, siger ENW, "godt nok kalder Berlingskes og Politikens teologer mig i deres anmeldelser for satanist, folkeforfører, galning, sekterisk og paranoiker, men de understreger samtidig, at de ikke på nogen måde føler sig provokerede". Bibliotekerne tager andre tillægsord i brug i deres udtalelse om bogen og kalder den ikke blot "provokerende", men tillige "intelligent og vittig". Dermed ikke være sagt at de fem første udelukker de tre sidste.

Bogens ca. 200 sider falder i to lige store halvdele: først forfatterens egen kommentar, der spænder over alt lige fra personlige, filosofisk-religiøse betragtninger ("mennesket er det religiøse dyr", s.20), spredte bemærkninger om hensigten med det foreliggende værk (at præsentere en oversættelse "på dansk og uden teologisk bias", s.17), enkelte afstikkere til affæren med Faklen og sidst - men mest fascinerende - en religions- og kulturhistorisk gennemgang af de enkelte kapitler i Første Mosebog. Som forøvrigt i Neutzsky-Wulffs oversættelse har fået sin jødiske titel tilbage: "Bere'shith", dvs. "i gamle dage", "for længe siden" eller "i begyndelsen" (s.30). Og det er langtfra den eneste iøjnefaldende ændring: i syndefaldsberetningen leder man eksempelvis forgæves efter Adam og Eva! "Adham" betyder som bekendt "menneske", så det første menneske kommer naturligvis til at hedde Menneske - hverken mere eller mindre - mens Eva under ingen omstændigheder skal hedde Eva. Hun skal derimod kaldes "issa, kvinde, for af isj, manden, er hun taget". Så lyder det også mere som noget, der har med religion at skaffe - og lidt mindre som naboerne inde ved siden af.

I det hele taget er det Neutzsky-Wulff om at gøre at få understreget forskellene mellem datidens hebræere - et uciviliseret, kvindefjendsk bøllefolk af "polyteister, tyve, mordere, slavehandlere og racister" (s.33) - og vores egen demokratiserede, "bedst-af-alle" verdener. Pointen er - selvfølgelig - ikke, at vi er bedre stillet eller har ret til at stå med næsen i sky - "deres dom over os ville være lige så knusende som vores, over dem" (s.33) - men derimod, at en virkelig forståelse af de ting, der går for sig i "Bere'shith"s eventyragtige beretninger opnår vi kun, hvis vi i vores læsning er indforstået med den principielle anderledeshed mellem den verden af guder, kæmper og orakler, hvori de udspiller sig, og så vores egen, hvor den slags overtro ikke hører hjemme.

Det ville føre for vidt her at gennemgå de talrige steder, hvor Neutzsky-Wulff i forhold til '31-oversættelsen har foretaget ændringer i et forsøg på at komme originaltekstens mening nærmere. Men som eksempel kunne man pege på, at Første Mosebogs første linje - "I begyndelsen skabte Gud himmelem og jorden" - i den nye oversættelse er erstattet af "For længe siden dannede guderne himmelem og jorden". Allerede i forbindelse med første vers langer Neutzsky-Wulff altså ud efter centrale punkter i den tradiotionelle bibelforståelse - nemlig antagelserne om at skabelsen er en "creatio ex nihilio" ("re'shith" henviser ifølge ENW ikke til nogen absolut begyndelse, jvf. s.40 - tanken om en sådan "må have været fremmed for Første Mosebogs forfattere". Verden skabes ikke ud af ingenting - den "tildannes") og om at GTs gudenavne og guddommelige tilnavne (i dette tilfælde "elohim") uden videre kan oversættes som om de henviser til én og samme guddom. I GT, og naturligvis også i Første Mosebog, er guden på samme tid både én og mange (ENW påpeger eksempelvis hvor "det guddommelige epitet cebha'oth" står i forbindelse med Jave oversætter det til "Hærskarernes herre" - Jave er ikke hærskarens herre, men derimod hærskaren selv! På samme tid én og mange, ligesom kongen - i og med at han er ét med folket - er både én og mange). Hebræerne var oprindeligt polyteister, og deres guder indgik i livlige konkurrencer med andre folkeslags (lige så reelle) guder. I det hele taget er der ikke meget "metafysisk" over den Jave, der optræder i Neutzsky-Wulffs oversættelse - han er simpelthen the real thing og figurerer som en - ganske vist overordentlig magtfuld - fysisk, levende realitet på linie med alle andre levende realiteter (og liv, belærer forfatteren os, betyder i datidens menneskers bevidsthed ikke nødvendigvis "organisk liv", men er et betydeligt mere omfattende begreb, som går forud for eksistens: for at noget skal kunne eksistere må der først være liv). Han købslår med menneskene med henblik på at opnå magt (og nærer frygt, når menneskene viser sig at høste fordelene ved handlen), han mumler, bruger orakler som talerør, myrder for et godt ord, går grassat og hærger vildt når fremmede vover sig i nærheden af hans kvinder - og han går spadsereture i Edens Have!

Hvorvidt Neutzsky-Wulffs oversættelse (også) på sine steder er tendentiøs eller "kreativ", har jeg ikke de fornødne kundskaber til at kunne udtale mig om, men den er spændende og uundværlig læsning for enhver, der nærer ønske om at beskæftige sig seriøst med emnet. Kommentaren i sig selv er pengene værd.

"For længe siden - Første Mosebog i nyoversættelse ved
Erwin Neutzsky-Wulff"
Borgens Forlag - 205 sider - kr. 250,-
Udkom 27. september.