To kolde fra Wulff-kassen

 

Erwin Neutzsky-Wulff har nyoversat første mosebog, som hermed slippes ud af det dogmatiske favntag. Og en frisk genudgivelse af hans 25 år gamle »Anno Domini« sætter hans nuværende forfatterskab i relief.

Erwin Neutzsky-Wulff:
»For længe siden« - en
nyoversættelse af første
mosebog, 205 sider,
250 kroner, Borgen.

Erwin Neutzsky-Wulff:
»Anno Domini«
190 sider, 249 kroner,
Borgen, 2. udgave

Af Flemming Andersen

Vor hjemlige og højst nulevende havkat idet esoteriske hyttefad, Erwin Neutzsky-Wulff, er på banen med hele to bøger dette efterår.

Erwin Neutzsky-Wulff er som William Blake kraftigt påvirket af den jødiske mysticisme, Kabbalahen og hvad deraf afledes. Men såmænd også af Blake.

Mange af Erwin Neutzsky-Wulffs bøger tager således sit udgangspunkt i den gnostiske opfattelse, at denne verden blot er et bedrag, og at den sande, virkelige verden, for så vidt man kan tale om en sådan, ligger ovenover, skjult. Ligeledes prædiker Erwin Neutzsky-Wulff en antiautoritær individualisme, der bliver for meget af det gode for både højre- og venstrefløj, for slet ikke at tale om den store middelklasse.

Læg dertil at manden er selvhævdende til det patologiske - ja så har man en masse gode grunde til ikke at beskæftige sig med ham.

Eller måske tværtimod. For ofte er det mere interessant, hvad folk som Erwin Neutzsky-Wulff har at sige end andre mere ordinære forfattere, der bevæger sig inden for et kendt univers.

Et hyggeprojekt

Erwin Neutzsky-Wulff arbejder for øjeblikket på endnu en megaroman, som han allerede nu proklamerer bliver på over 1000 sider. Derfor er det ikke nyskrevet fiktion, vi får i denne postgang, men til gengæld en nyoversættelse af første mosebog.

Det er en oversættelse, som forfatteren har arbejdet på længe, en slags hyggeprojekt ved siden af skriveriet med hans volumensyge romaner fra 90'erne, fristes man til at sige, og det skal ikke opfattes negativt.

Erwin Neutzsky-Wulffs nyoversættelse af mosebogen tager tråden op der, hvor mange teologer slutter: Han har sat denne velkendte bibelbegyndelse ind i både sit eget univers og det univers, som han forestiller sig udspillede sig for 5-6000 år siden blandt de stammer i mellemøsters, hvor civilisationen, som vi kender den, begyndte.

Det spiller han op mod den tid, hvor disse historier blev nedskrevet, tiden omkring Jesu fødsel. Det hele drejes i den kværn, der hedder den mytologiske ballast, som vi trækker vore kristne urmyter fra.

Og værsågod - ud kommer denne gamle og kendte historie med nye briller, der ofte, i hvert fald for denne læser, giver mere mening end den bibelske koncensusberetning, der er blevet bearbejdet igen og igen gennem tiderne for at tilpasse sig diverse holdninger på bjerget.

Før og nu

Den største bedrift ved Erwin Neutzsky-Wulffs nyoversættelse er nok, at første mosebog nu fremstår som et sagn, en myte og en helteberetning på lige fod med »Gilgamesh og Enkidu« og andre skrifter fra den tid. Den kristne ham er trukket af, de polyteistiske træk og konflikter er kommet til sin ret.

Vi slipper dog ikke for et 100 sider langt forord, hvor Erwin Neutzsky-Wulff atter fremhæver sig selv og nedgør stort set alle andre end Shakespeare. Det bliver både trættende og pubertært i længden, men når Erwin Neutzsky-Wulff holder sig til sagen, er der noget at hente.

Den anden udgivelse er Erwin Neutzsky-Wulffs 25 år gamle roman »Anno Domini«, en science fiction roman hvor et menneske genopdager en civilisation bagfra. Det er en ganske forfriskende historie, og den sætter den nu meget ældre forfatter i relief.

Erwin Neutzsky-Wulff bliver i stigende grad mere langtrukken og gnavpotagtig. Hans nu meget lange romaner bliver alibier for sjæleudforskning på et plan, hvor fortællingen, persontegningen og dermed romanen og historien brister. Dermed bliver de næsten kun for de indviede.

Men det må han jo selv om. »Anno Domini« kan nu fås igen, og det skal hans trofaste tilhængerskare nok vide at sætte pris på, så de slipper for at læse den fra fedtede fotokopier af lasede førsteudgaver.