Utroligt Fascinerende Overflødighedshorn

 

Erwin Neutzsky-wulffs nyeste roman er hardcore i sin bevidste gennemskrivning af erkendelsens temaer. Men også svær som ind i helvede.

Af alle danske forfattere er og bliver mystikeren Erwin Neutzsky-Wulff en af de absolut særeste og sværest tilgængelig. Til gengæld - eller måske derfor - kan han også som en af de få prale af en decideret cult following. Hans forfatterskab er frygtindgydende på alle ledder og kanter. Ved sit omfang, sin diversitet, sine megalomane titler og sin vedholdenhed. Det er helt tydeligt ikke noget hyggeprojekt, men en passioneret erkendelsesbestræbelse. Et forsøg på at sætte litterære former på vejen til en forståelse af, hvordan tingene muligvis hænger sammen.

Denne anmelder stiftede i en for tidlig alder bekendtskab med Wulffs forfatterskab og har siden bakset med det. Jeg ved ganske enkelt ikke, om jeg bryder mig om det eller ej. Enkelte af bøgerne har sat mange martrende (men også frugtbart spændende) tanker i gang, mens andre har fremkaldt væmmelige mareridt. For at læse Erwin Neutzsky-Wulff er en på en gang spændende og modbydelig oplevelse.

Således også hans seneste UFO, der er fjerde bind af forfatterens 90er-tetralogi, som omfatter titlerne 2000, Verden og Døden. Det er titler, der ikke stiller deres lys under en skæppe. Man skal vel til Sartres Væren og Intet for at finde en mere omfattende.

Hvad handler UFO om? Tjah, hvad handler den ikke om? Den fortæller i fem store afsnit en historie om en erkendelse. Det hele starter som en science fiction-historie om en psykoanalytiker, der får en patient, som hævder, at hun har været bortført af rumvæsner. Den ortodokst freudianske hjernevrider kaster sig over tilfældet (og patienten), og derefter går det pludselig meget stærkt, indtil vi ender i nogle ganske andre luft-eller snarere virkelighedslag. Inden har den udholdende læser imidlertid fået en introduktion til UFO-spotningens historie samt gennemgået diverse teorier om fremmede livsformer, en hastig introduktion til den freudianske psykoanalyse, diverse teologiske grundlagsproblemer og det sadomasochistiske univers. Og formentlig været nødt til at slå op i Gyldendals Fremmedordbog omkring 100 gange, mindst.

Sproget er et kapitel for sig. Neutzsky-Wulff er en meget belæst mand med et kollosalt ordforråd. Han behersker ikke en, men mange fagterminologier, og går tilsyneladende ud fra, at det samme er tilfældet for læserne. Så for at få det fulde udbyttet af UFO (og forfatterens andre værker) bør man have et i det mindste overfladiske kendskab til teologi, okkultisme, cabbalisme, fysik, matematik, psykoanalyse, sprogvidenskab, biologi (og almen laboratorie-jargon) samt være i stand til at forstå latin, tysk, engelsk plus det løse. Mindre kan også gøre det, men så bliver man nødt til at indstille sig på, at en del af henvisningerne går hen over hovedet på en, er at der ryger en pointe eller to pr side. Det skal man dog ikke græder over. Den sproglige rigdom og den fængslende (om end langstrakte) handling går man ikke glip af.

På trods af sine stive 664 sider er UFO ikke kedelig. Den er velskrevet og holder hele tiden læseren fangen på grund af de mange narrative og mytologiske herresving, den slår. Desuden svinger fremstillingen fra at være tør som et EU-direktiv over det saftspændt erotiske til det decideret ulækre og kvalmende. Men enstrenget, bestemt nej. Og så er den i øvrigt elementært spændende og kan læses som en thriller.

Det er ganske enkelt (endnu) en intellektuel kraftpræstation fra Erwin Neutzsky-Wulff. Imponerende og spektakulær. Aldrig udvendig eller uvedkommende. Til gengæld kan man diskutere, om det nu også er stor kunst.

HENRIK PALLE


Erwin Neutzsky-Wulff: UFO. 664
sider, 450 kroner. Borgens
Forlag. Udkommer i dag.