Jobs anden klage

 

Gud signe alle globerne
i himlenes parnas,
og ikke mindst mikroberne,
som fylder verdens glas!

Gud signe idioterne,
han dyrkede deri,
som lydigt fylder kvoterne
i verdens slagteri!

Gud signe alle tåberne
med ro og sjælefred,
de troende og håberne
på hans retfærdighed!

Gud signe alle læserne
af dagblad og journal,
som trækkes rundt ved næserne
i store oplagstal!

Dog må en mild bebrejdelse
du høre af min mund,
thi i din bearbejdelse
er verden ofte ond.

Den enkelte bevarer du,
men går en hob forbi.
Ak Gud, hvordan forsvarer du
et sådant sløseri?

Selv føler han dit svare værk
i panserskjortens tråd,
mens andre i den bare særk
forbliver uden råd.

Ham bænkede du ved dit bord
og skænkede din vin:
Udrustet med dit skaberord
forbliver verden min.

Han stedse står blandt vinderne
i livets terningspil:
Den skønneste blandt kvinderne
ham hører evigt til.

Gud signe alle taberne
på vores grønne jord
og hundene og aberne,
der tabte løvens spor!

Gud signe alle haderne,
der flokkes om dens borg,
med alle falbeladerne,
der dølger deres sorg!

Gud signe alle knækkede
i verdens skruespænd.
For alt det ondt, de klækkede,
Gud giv dem godt igen!

Sign alle falske venner kønt,
som vender helten ryg,
som tror at være fjender, skønt
de stikker som en myg!

Du lagde gift i deres bryst
og høstede din løn,
da du med klar og myndig røst
velsignede din søn.

Ham skylder du vist ikke mer,
alt bragte du ham hid,
men giv dem gerne et kvarter
af evighedens tid!

Å giv dem fred for smerterne
og lad det gamle had,
som langsomt æder hjerterne,
fra disse skilles ad!

Og er end kærlighedens ild
en gåde for en ko,
skønt aldrig den kan blive vild,
kan den dog finde ro.

Og er end ordets sære kraft
for disse lukket land,
så kan dog og et spadeskaft
af drengen gøre mand.

Så hør mig da, du onde gud,
som ham kun godt vil gøre,
og gør af ham et sendebud
til dem, som end kan høre:

»Misund ej solen for dens glans!
Bebrejd den ej dens hede!
Den kraft, der styrer svalers dans,
er det, der gør jer vrede.«

Så lad da verden redelig
berømme himlens smykke
og ellers leve fredelig
i ubekymret lykke.